Rabarber crumble – Serveres med is eller cremefraiche

rabarber crumble
Rabarber crumble – en meget nem tærte der kan varieres med flere forskellige slags frugter eller bær. Prøv f.eks.. at supplere med lidt blod appelsin. Server rabarber crumble med vaniljeis eller cremefraiche rørt med vanilje.

Hvis du leder efter en nem og lækker dessert, er rabarber crumble det perfekte valg. Denne opskrift er hurtig at lave og kræver kun få ingredienser. Læs videre for at lære, hvordan du kan lave en fantastisk crumble på ingen tid.

Produkter jeg har brugt til rabarber crumble

Ingredienser

  • 400 g rabarber
  • 100 g sukker – efter smag
  • ½ stang vanilje
  • ½ tsk. maizena
  • 75 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 50 g mandler
  • 75 g sukker
  • 75 g smør
  • 1 nip salt
  • evt. lidt revet marcipan

Hvordan laver man rabarber crumble?

  1. Rens og skær rabarberne i små stykker.
  2. Vend rabarberen med sukker, vanilje og lidt maizena.
  3. Bag rabarberen i en godt sprayet tærteform eller fad i ved 180 grader i ca. 15 min.
  4. Bland/smuldr de øvrige ingredienser og dæk de forbagte rabarber med massen.
  5. Bag yderlige ved 200 grader i ca. 20 min. (almindelig ovnvarme)
  6. Server med cremefraiche rørt med lidt vanilje eller kugler af god vaniljeis.

Opskriften rækker til ca. 6 personer

Tips til den Perfekte Rabarber Crumble

  • Brug friske rabarber: Friske rabarber giver den bedste smag og tekstur.
  • Koldt smør: Sørg for at smørret er koldt, når du laver crumble-dejen. Det giver en mere sprød og lækker topping.
  • Eksperimenter med smag: Tilføj lidt kanel eller ingefær til rabarberblandingen for en ekstra smagsdimension.

Denne nemme rabarber crumble er den perfekte dessert, når du har brug for noget hurtigt og lækkert. Med en forberedelsestid på under 15 minutter og simple ingredienser, kan du hurtigt fremtrylle en dessert, der vil imponere dine gæster. Prøv denne opskrift næste gang du har lyst til noget sødt og friskt – du vil ikke blive skuffet!

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Se hvad andre køber…

Klik her hvis du elsker chokolade

 

Skriv et svar