Mini rugbrød – Super nemme mini rugbrød, der kan fryses, så det er nemt at lave sunde madpakker. Disse minirugbrød kan bages med dine og/eller børnenes yndlings kerner eller bare helt uden kerner.
Produkter jeg har brugt til mini rugbrød
Ingredienser i mini rugbrød
- 10 dl lunken vand
- 15 gram rødgær (eller 50 g alm. gær)
- 6 spsk sirup
- 1 dl kerner eller frø efter eget valg
- 3 tsk salt
- 800 g groft rugmel
- 400 g mel
- 20 g NR Bageenzymer
- evt. havregryn til “pynt”
Hvordan bager man mini rugbrød?
- Bland alle ingredienser i røreskålen (bruger du almindelig gær udrørers det først i det lune vand)
- Ælt din dej ved lav hastighed i ca. 8 min.
- Læg dejen i en stor smurt skål eller bøtte (fx. en stor Condibøtte) og sæt låg på
- Lad dejen hvile i 75 min.
- Ælt dejen igennem med lidt mel og del dejen i to
- Tril dejen i to aflange stykker og tril evt. i lidt havregryn
- Del hver dejrulle i 16 stykker med en dejskærer og sæt dem på en beklædt bageplade
- Lad dine mini rugbrød hæve i yderlige 30 min.
- Bages ved 200 grader C (almindelig over/undervarme) i ca. 20 min
Opskriften rækker til 32 stk.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål.
Se vores bageenzymer.

Sweetly Does It Dobbeltsidet fondant udrulningsmåtte med mål




