Mini rugbrød – til sunde, nemme madpakker…

mini rugbroed

Mini rugbrød – Super nemme mini rugbrød, der kan fryses, så det er nemt at lave sunde madpakker. Disse minirugbrød kan bages med dine og/eller børnenes yndlings kerner eller bare helt uden kerner.

Produkter jeg har brugt til mini rugbrød

Ingredienser i mini rugbrød

  • 10 dl lunken vand
  • 15 gram rødgær (eller 50 g alm. gær)
  • 6 spsk sirup
  • 1 dl kerner eller frø efter eget valg
  • 3 tsk salt
  • 800 g groft rugmel
  • 400 g mel
  • evt. havregryn til “pynt”

Hvordan bager man mini rugbrød?

  1. Bland alle ingredienser i røreskålen (bruger du almindelig gær udrørers det først i det lune vand)
  2. Ælt din dej ved lav hastighed i ca. 8 min.
  3. Læg dejen i en stor smurt skål eller bøtte (fx. en stor Condibøtte) og sæt låg på
  4. Lad dejen hvile i 75 min.
  5. Ælt dejen igennem med lidt mel og del dejen i to
  6. Tril dejen i to aflange stykker og tril evt. i lidt havregryn
  7. Del hver dejrulle i 16 stykker med en dejskærer og sæt dem på en beklædt bageplade
  8. Lad dine mini rugbrød hæve i yderlige 30 min.
  9. Bages ved 200 grader C (almindelig over/undervarme) i ca. 20 min

Opskriften rækker til 32 stk.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

Skriv et svar

Hos Nyborgs Room bager vi ikke bare cookies, vi bruger også cookies på vores side. For at benytte Nyborgs-room.com, skal du acceptere at vi benytter Cookies. Læs mere om hvordan vi bruger cookies i vores politik om persondata