Kransekage – Smuk kransekagetop til livets store fester

kransekage

En klassisk kransekage pyntet med glasur lavet på flormelis og ægghvide – Så er du helt klar til at byde et nyt spændende år velkommen – i selskab med et godt glas champagne.

Kransekage dejen er mere fast ift. når du skal bage kransekagekonfekt. Gør dig selv den tjeneste at bruge en god marcipan med et højt mandelindhold, da marcipan med lavere indhold af mandler vil flyde ud. Jeg bruger en marcipan med 63% mandler.

Jeg bruger flormelis istedet for almindelig sukker, da flormelisen lettere opløses og er “hurtigere” i bageprocessen – Tålmodigheden spiller mig nogen gange et pus 🙂

Denne opskrift rækker til 12 ringe og en top. Du kan selvfølgelig vælge at lave flere eller færre ringe – hvis laver mere eller mindre dej end angivet.

Jeg bruger kransekageforme for at sikre at mine kransekageringe bliver helt runde.

Start forinden i hver ring og bag kun en ring i hver form ad gangen – for at sikre at de får samme farve. Som I kan se er min ring nummer 2 fra oven lidt lysere, fordi jeg troede jeg kunne bage to ringe på samme plade på en gang – Det gør jeg ikke igen 🙂

Jeg har brugt følgende målestok:

Øverste top 20 g – formes og laves i nogenlunde samme højde som de øvrige ringe

Ring nr. 1 – 30 g – trilles ud til 13,5 cm

Ring nr 2 – 40 g – trilles ud til 16 cm

Ring nr 3 – 50 g – trilles ud til 18,5 cm

Ring nr 4 – 60 g – trilles ud til 21 cm

Ring nr 5 – 70 g – trilles ud til 23,5 cm

Ring nr 6 – 80 g – trilles ud til 26 cm

Ring nr 7 – 90 g – trilles ud til 28,5 cm

Ring nr 8 – 100 g – trilles ud til 31 cm

Ring nr 9 – 110 g – trilles ud til 33,5 cm

Ring nr 10 – 120 g – trilles ud til 36 cm

Ring nr 11 – 130 g – trilles ud til 38,5 cm

Ring nr 12 – 140 g – trilles ud til 41 cm

Hold gerne din dej tildækket under hele processen, så den ikke tører ud.

Lav med fordel din kransekage, så den kan nå at komme på frost inden den skal nydes – Det giver en helt perfekt kransekage, med den helt rigtige konsistens

Gode produkter til kransekage

Ingredienser i kransekage

  • 40 g æggehvider
  • 200 g flormelis
  • 800 g ren rå marcipan (63% mandler)
  • 100 g flormelis
  • 20 g pasteuriserede æggehvider

Hvordan laver man kransekage?

  1. Pisk 40 gram æggehvider med 200 g flormelis – til flormelisen er helt opløst
  2. Marcipan tilsættes og “dejen” æltes godt igennem
  3. Lad din “dej” køle af i ca. 1 time
  4. Vej af og tril iht. målene ovenfor
  5. Smør eller spray dine forme godt
  6. Saml de seks mindste ringe og placer i inderste ring i hver form
  7. Vær opmærksom på at ringene er lige høje
  8. Bages ved 225 grader i ca. 10 -12 min
  9. Når det første sæt er bages bages i næste 2 rille
  10. Lad dine ringe køle af
  11. Pisk 100 g flormelis med 20 g pasteuriserde æggehvider godt – blandingen skal være lidt sej
  12. Kom blandingen i en sprøjtepose og klip et lille hul
  13. Dekorer dine ringe og stabel
  14. Hvis du skal transportere din kransekage kan du med fordel samle dem med lidt smeltet chokolade

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne

Nyborgs Room.Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Mit yndlings bageudstyr

Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.

Skriv et svar