Koldhævede grove rundstykker – med bageenzymer

Koldhaevede grove rundstykker

Elsker når det er nemt om morgenen. Det at have en skål i køleskabe klar med dej, er altså bare SÅ godt. Faktisk så plejer jeg at lave dobbelt portion og så jeg har til både lørdag og søndag. Dejen kan fint stå i køleskabet i 5-6 dag, så du kan løbende bruge af den. I denne opskrift har jeg brugt havregryn – en ret stor del faktisk. De bliver derfor ret grove uden at det faktisk ses når de er bagt.

Jeg har tilsat bageenzymer, da det giver en bedre hæveevne og sprødere skorpe, end hvis jeg bager uden. Rundstykkerne her er bagt på en hulplade, for at sikre at dampen og varmen kan cirkulere og sikre at også bunden på mine rundstykker bliver sprød.

Du kan købe – og læse meget mere om bageenzymerne her: https://nyborgs-room.com/produkt/bageenzymer/

Bourbon Vanilje

Gode produkter til koldhævede grove rundstykker

 

Ingredienser i koldhævede grove rundstykker

  • 5 dl koldt vand
  • 12,5 g gær
  • 250 g havregryn
  • 300 g hvedemel
  • 8-10 g bageenzymer
  • 1 spsk. salt
  • Frø og kerne til drys – Jeg har her brugt blå birkes, sesam og solsikkekerner

Hvordan laver man koldhævede grove rundstykker?

  1. Rør gæren ud i det kolde vand
  2. Tilsæt havregryn
  3. Bland bageenzymerne i melet
  4. Tilsæt mel og salt
  5. Ælt på maskine i min. 10 min.
  6. Dæk skålen med film og lad den hvile i køleskab i 8 timer
  7. Hæld dejen ud på et bord, drysset godt med kerner og frø
  8. Drys med kerner og frø
  9. Form din dej med hænderne og din dejskærer, så du får en firkant på ca. 20 cm X 40 cm
  10. Del din dej i 12 firkantede stykker med din dejskærer
  11. Spray din hulplade med fedtspray og læg dine rundstykker derpå
  12. Lad dine rundstykker hæve i ca. 45 min.
  13. Sæt et ildfast fad ind i bunden af ovnen
  14. Tænd ovnen på 225 grader C (varmluft)
  15. Efter endt hævetid sættes hulpladen med rundstykker i den varme ovn
  16. Smid et par store isterninger i det varme ildfaste fad – det giver god damp i ovnen
  17. Efter 10 min tages det ildfaste fad ud – og dampen lukkes ud af ovnen
  18. Rundstykkerne bages videre i ca. 8-10

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

PS: Husk at tilmelde dig mit nyhedsbrev KLIK HER – og/eller følg mig på Facebook, hvor jeg deler mine opskrifter, nyheder og gode TILBUD KLIK HER

Skønne råvarer til brød

Se alle de skønne råvarer til brød – KLIK HER

3 tanker om “Koldhævede grove rundstykker – med bageenzymer

  1. Eva valentin Petersen siger:

    Hej Pia

    Har prøvet denne opskrift to gange og synes brødet bliver rigtig godt DOG døjer jeg med at det overhovedet ikke hæver efter jeg har skåret stykkerne ud. De bliver derfor meget flade og nærmest umulige at skære igennem i to. Synes jeg har fulgt din opskrift til punkt og prikke. Har den ene gang bagt med min ovns dampprogram og anden gang på alm ovn. Samme resultat begge gange- meget flade brød. (På måske 1.5-2 cm tykkelse) ☺

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *