Brunsviger med rørt dej – Skal ikke hæve

Brunsviger

En super lækker og rigtig snasket brunsviger – her bagt på en rørt dej.

Denne brunsviger er super nem at lave og også en del hurtigere at lave end den traditionelle brunsviger, da denne bages med bagepulver i stedet for gær – Hvilket gør at du ikke skal vente på at dejen skal hæve.

Brunsviger – i sin almindelige form, med gærdej – er især kendt på Fyn. Det er kagen de fleste forbinder med den helt rigtige kage til kagemanden eller kagekonen.

I det nordjyske bliver brunsvigeren ofte serveret eller pyntet med flødeskum – og selvfølgelig masser af slik, hvis det er kagemands-udgaven.

Ingredienser i brunsviger med rørt dej

  • 2 æg
  • 125 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 375 g mel
  • 1 nip salt
  • 3 tsk bagepulver
  • 3,75 dl mælk
  • 125 g smør, smeltet
  • 225 g smør, blødgjort
  • 200 g brun farin
  • 2 spsk mel
  • 1 spsk kanel

Hvordan laver man brunsviger med rørt dej?

  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker
  2. Bland mel, salt og bagepulver i en anden skål
  3. Tilsæt melblandingen skiftevis sammen med mælken – rør dejen ensartet
  4. Tilsæt lidt efter lidt de 125 g smeltet smør til dejen.
  5. Hæld dejen op i en smurt form – ca. 36 x 23 cm
  6. Bland 225 g blødt smør med brun farin, mel og kanel
  7. Fordel sukkerblandingen over kagen
  8. Rør eller vend lidt ned i dejen med en kniv
  9. Bages ved 175 grader i ca. 30 min

Opskriften rækker til 8-10 personer

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

Skriv et svar