Vi har blot 3 squashplanter i haven, men det betyder VILDT mange squash… Og vender vi blot blikket en anden vej et par dage, bliver de kæmpe store, ja KÆMPE store. Der bliver derfor eksperimenteret med “alverdens” opskrifter med squash.
Vi griller squash skåret i tykke skiver, penslet med olie og drysset med lækre krydderier. Vi laver squashfrikadeller, squashtærter og æggemuffins med squash. Forleden dag bagte jeg de lækreste squashboller og denne opskrift på squashbrud er en videreudvikling af de skønne squashboller.
Du vil derfor kunne se at “grundopskriften” til disse squashbrud er den samme som til squashbollerne eller squashstykkerne, som det reelt er. Den opskrift skulle udnyttes til squashbrud.
Jeg er stor fan at gulerodsbrud – og har da også en skøn opskrift på grove gulerodsbrud. Den opskrift kan du finde lige her: https://nyborgs-room.com/grove-gulerodsbrud/
I disse squashbrud har jeg valgt at tilsætte skinkestrimler og selvfølgelig æg, som gør at de hæver og bliver ekstra bløde og saftige.
Skinkestrimlerne hakkes i den færdige dej sammen med æg og ekstra revet squash. Drengene var fuldstændig vilde med squashbruddene og har bestilt nogle flere, som gerne skal være klar til skolestarten…
De er fryseegnede og udgør i sig selv et lækkert måltid. Så de skal blot tages op om morgenen og så er de tøet op og spiseklare til frokost. Jeg ELSKER nemme madpakker <3
Produkter jeg har brugt til squashbrud
Ingredienser i squashbrud
Til dejen
- 6 dl vand (lillefinger varmt)
- 1 kg. mel
- 20 g tørgær
- 20 g bageenzymer
- 1 spsk salt
- 2 tsk sukker
- 75 g havregryn
- 75 g poppede speltkerner
- 50 g solsikkekerner
- 50 g græskarkerner
- 350 g revet squash
- 1 dl smagsneutral olie – fx. solsikke- eller rapsolie
Til “fyld”
- 3 æg
- 350 g revet squash
- 400 g skinestrimler
Hvordan laver man squashbrud?
- Alle tørre ingredienser blandes (Hold gerne ca. 100 gram mel tilbage)
- Rør og ælt nu alle ingredienser sammen – meget gerne i 15 min., så glutenen i meltet får lov til at udvikle sig
- Vurder om de sidste 100 gram mel eller måske mere skal tilsættes (dejen skal være fugtig)
- Læg et fugtigt klæde eller en plastikpose (fødevaregodkendt) over skålen og lad dejen hæve 30 min.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord
- Lav en fordybning og kom æggene heri, sammen med 350 g. revet squash og 400 g skinkestrimler (du kan dele dejen op i tre, så er det nemmere at håndtere)
- Hak dejen igennem med en dejskærer, så fyldet bliver godt fordelt – uden at være helt æltet ind i dejen
- Del dejen i 24 stykker med en dejskærer
- Løft stykkerne over på en bageplade – her bruger jeg ikke en hulplade, da jeg ønsker bløde squashbrud
- Lad bruddene efterhæve i 20 min. imens ovnen varmer godt op
- Bages ved 225 grader C (varmluft) i ca. 15 min.
Opskriften rækker til 24 stk. – bemærk at de hæver meget, så jeg sætter kun 6-8 stk. en bageplade
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Se hvad andre køber…
KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

Wilton Lagkageforme sæt med 4 stk 20cm
Sweetly Does It Dobbeltsidet fondant udrulningsmåtte med mål


