Rugbrød uden surdej – måske bagt som lækre skolerugbrød

rugbroed uden surdej

Rugbrød uden surdej – Et lækkert rugbrød eller skolerugbrød der er lige så hurtig at tilberede som grovboller. Tilsæt kerner og de frø du allerbedst kan li’.

Mine børn elsker at få dem med som formiddagsmad i skolen – jeg bager dem i en brownieform, som har en super smart indsats. Dejen bliver dermed delt i 18 lige store stykker – enkelt og nemt.

Hvis du ønsker sprøde brød skal du lade brødet køle af på en rist – Hvis du ønsker et blødt brød, skal du lade det køle lidt af i formen.

Gode produkter til rugbrød uden surdej

Ingredienser i rugbrød uden surdej

  • 400 g skårne rugkerner
  • 4 dl vand
  • 8 dl kærnemælk
  • 50 gær
  • 1 spsk sukker
  • 1 dl græskarkerner
  • ½ dl hørfrø
  • ½ dl sesamfrø
  • 2 spsk blå birkes
  • 2 spsk salt
  • 300 g groft rugmel
  • 18 g rugsur (kan udelades, men tilføjer en skøn surdejssmag)
  • 300 g hvedemel

Hvordan laver man rugbrød uden surdej?

  1. Kog rugkerne 3 min i vandet – lad dem køle af til de er fingervarme
  2. Lun kærnemælken og rør gæren ud heri
  3. Bland de fingervarme rugkerner i, sammen med sukkeret
  4. Tilsæt frø/kerner, salt, rugsur og mel lidt ad gangen
  5. Rør i 5 minutter – gerne i en røremaskine
  6. Lad dejen hvile i 25 min
  7. Rør dejen igen – så luften røres ud
  8. Hæld dejen i 2 smurte brødforme eller i 2 smurte browniebradepander, hvis du vil lave små skolerugbrød (eller måske en form af hver slags)
  9. Lad dine brød hvile i yderlige 30 min.
  10. Prik dine brød godt med et grillspyd – helt ned til buden af formen
  11. Bages ved 175 grader i 60 min hvis du bager store brød, eller 45-50 min hvis du bager skolerugbrød

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Mit yndlings bageudstyr

Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.

2 kommentarer til “Rugbrød uden surdej – måske bagt som lækre skolerugbrød

Skriv et svar