Palminsmørcreme – PSC – Til topping og opsmøring

palminsmoercreme

Palminsmørcreme er en skøn erstatning for traditionel smørcreme. Palminsmørcreme bliver også kaldt PSC.

PSC har ikke samme tunge smørsmag som almindelig smørcreme. Brug den som topping på cup cakes, som lag i fx. chokoladekage eller som opsmøring af din kage inden du overtrækker med fondant eller marcipan.

Palminsmørcremen er også velegnet, når du laver en naked-cake – og ønsker at dekorere din nøgne kage med smukke mønstre med en af de smarte icing-skrabere…

Gode produkter til palminsmørcreme

Ingredienser i palminsmørcreme

  • 250 g palmin
  • 250 g smør
  • 400 g flormelis
  • Evt. smag – se forslag til forskellige smage længere nede på siden
  • Evt. pastafarve

Hvordan laver man palminsmørcreme

  1. Inden du starter skal alle ingredienser være stuetemperatur
  2. Pisk palmin, smør og flormelis rigtig godt i ca. 10 min.
  3. Tilsæt smag og farve og rør til din palminsmørcreme er ensartet
  4. Der kan tilsættes lidt mælk/vand eller ekstra flormelis hvis du vil justere lidt på konsistensen

Se evt. her hvordan jeg tyller smukke blomster i smørcreme

Forslag til smag

Du kan vælge at tilsætte lige præcis den smag, som du ønsker. Lige fra den traditionelle vanilje – som kan være kornene fra en lækker vaniljestang, vaniljearoma eller måske vaniljepasta.

Kakao, citron, lime eller måske appelsinpasta (KLIK HER)

Det kan også være en helt anden smag eller aroma. Jeg anbefaler aromaer fra LorAnn, som er oliearomaer (kan også bruges til chokolade) – de findes i vildt mange forskelligs smage – Du kan se dem alle lige her: KLIK HER

Indfarvning af palminsmørcreme

Jeg anbefaler altid at bruge pastafarver til indfarvning, da de er langt mere intense og drøje i brug. Der skal bruges ganske få dråber for at opnå den ønskede farve og så fortynder pastafarven ikke din creme eller dej på samme måde som frugtfarver gør.

Du kan finde et stort udvalg af pastafarver her: KLIK HER

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

2 tanker om “Palminsmørcreme – PSC – Til topping og opsmøring

Skriv et svar

Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag i konkurrencen om et gavekort på kr. 500,-
Tilmeld dig her
close-image
Hos Nyborgs Room bager vi ikke bare cookies, vi bruger også cookies på vores side. For at benytte Nyborgs-room.com, skal du acceptere at vi benytter Cookies. Læs mere om hvordan vi bruger cookies i vores politik om persondata