Kiksekage lavet på kondenseret mælk

Kiksekage

Skøn kiksekage – i en ny udgave med lækker mørk chokolade og den fantastiske kondenserede mælk.

De fleste af os kender kiksekagen. Oprindelig en kage lavet med vaniljekiks, lagt sammen med en chokolde-masse lavet med palmin.

Denne kage er lavet lyn-hurtigt og kræver ikke en ovn. Vælger du at lave din kiksekage på en god mørk chokolade får du virkelig lavet en lækker kage, som du vil høste point på.

Jeg har lavet min kage med en mørk Callebaut chokolade og toppet med de smukke velsmagende pistaciekerner – Det er som om den gamle skønne kiksekage har fået nyt liv.

Jeg har valgt at pynte min kage med groft hakkede pistaciekerner, da jeg syntes det giver et godt modspil og bid til den lækre kiksekage – Som alternativ kan du pynte med frysetørrede hindbær eller frysetørrede jordbær.

Første gang jeg smagte kagen, var hos min svigermor. Jeg var med det samme vild med kagen og med det samme begyndte jeg at tænke over, hvordan jeg kunne lave en mere moderne kiksekage. Mit mål var at friske kagen en lille smule op, men uden at den på nogen måde tabte sin identitet som kage.

Jeg elsker simpelt hen denne kage og ja, et stykke er nok 🙂

PS. Jeg har lavet min kiksekage i en silikoneform, da den så bliver meget nemmere at få ud.

 

 

Gode produkter til kiksekage

Ingredienser i kiksekage

  • 1 ds kondenseret mælk (397g – jeg bruger den fra Nestle)
  • 300 g god mørk chokolade – jeg bruge 80% chokolade
  • 50 g smør
  • 1 nip salt
  • 20 firkantede vaniljekiks
  • 4-5 spsk usaltede pistaciekerner

Hvordan laver man kiksekage?

  1. Kom kondensert mælk, hakket chokolade, smør og salt i en gryde
  2. Smelt for svag varme imens du rører rundt til en ensartet masse
  3. Tag gryden fra varmen og læg en lag chokolademasse i bunden af din form (ca. 24 x 10)
  4. Læg 4 kiks og igen et lag af din chokolademasse
  5. Fortsæt – ialt 5 lag kiks – slut af med et lag chokolademasse
  6. Stil på køl – gerne til dagen efter.
  7. Pyt med groft hakkede pistacienødder eller frysetørret hindbær og server

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room

Og du kan følge mig på Facebook lige her: https://www.facebook.com/NyborgsRoom/ eller find mig på Instagram: NYBORGSROOM

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

3 tanker om “Kiksekage lavet på kondenseret mælk

Skriv et svar

Hos Nyborgs Room bager vi ikke bare cookies, vi bruger også cookies på vores side. For at benytte Nyborgs-room.com, skal du acceptere at vi benytter Cookies. Læs mere om hvordan vi bruger cookies i vores politik om persondata