Grove pizzasnegle – Bagt med groft rugmel og squash. Disse er fyldt med hakkede tomater, skinke og ost, men du kan variere fyldet, så kun fantasien sætter grænsen.
Skolemad – Disse grove pizzasnegle er et sundt valg til madpakken – et hit for både børn og voksne.
Rul din dej ud med en rigtig pizza bagerulle, som bredere og nemmere at arbejde med end en almindelig kagerulle.
Produkter jeg har brugt til grove pizzasnegle
Ingredienser i grove pizzasnegle
- 2½ dl mælk
- 25 g gær
- 1 tsk sukker
- 1 æg
- 150 g fintrevet rå squash (udkernet)
- 3 spsk oliven olie
- ½ tsk bagepulver
- 2 tsk salt
- 250 g groft rugmel
- 300 g mel
- 4 tomater
- 200 g skinke
- 100 g revet ost
- Oregano
- Æg til pensling
Hvordan laver man grove pizzasnegle?
- Rør gæren ud i den lune mælk
- Tilsæt sukker, æg og fintrevet rå squash
- Bland de to meletyper med bagepulver og salt (tag lidt af hvedemelet fra)
- Tilsæt melblandingen – rør godt sammen
- Tilsæt så meget af det mel du har taget fra, at du har en lidt fugtig dej
- Lad dejen hæve i ca. 45 min.
- Ælt sammen og del dejen i to stykker
- Rul de to stykker dej ud i to firkanter – 20 x 25 cm
- Hak tomaterne fint og dræn dem
- Fordel de hakkede tomater, ost og skinke på de to stykker udrullet dej – drys med oregano
- Rul tæt sammen og skær 10 grove pizzasnegle af hver rulle
- Lad dem hvile i ca. 15 min
- Pensel med sammenpisket æg
- Bages ved 200 grader C (almindelig over/undervarme) i ca. 15-18 min
Opskriften rækker til ca. 20 stk.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Se hvad andre køber…
Se vores Callebaut chokolade.