Banan cookies med chokolade og nødder…

Banan cookies

Banan cookies med chokolade og nødder – lækre sprøde uden på og lidt seje inden i. En lækker hapser og en skøn måde at få sin frugt på.

Hvem kender ikke til de sidste lidt brune bananer i frugtskålen. De bananer som faktisk er allerbedst, men som ingen gider spise pga. det triste ydre… I min kamp mod madspild er det altid sjovt at finde på noget nyt og denne gang skulle de triste brune og vildt søde bananer forvandles til lækre banan cookies.

Mit eksperiment blev heldigvis godkendt, så her deler jeg opskriften.

Produkter jeg har brugt til banan cookies

Ingredienser i banan cookies

  • 150 gram smør (blødt)
  • 150 gram sukker (har du rørsukker, så brug endelig det)
  • 1 tsk. vaniljearoma
  • 1 æg (M/L)
  • 1 moden sød banan (150 gram)
  • 200 gram hvedemel
  • ½ tsk. natron
  • ½ tsk. salt
  • 50 gram hakkede hasselnødder
  • 200 gram god mørk (groft hakket) chokolade – fx. Callebaut 70%

Hvordan laver man banan cookies?

  1. Pisk det bløde smør med rigtig godt med sukker
  2. Tilsæt æg, vaniljearoma og den mosede banan
  3. Bland mel med natron og salt
  4. Sigt melblandingen i
  5. Rør dejen til den er ensartet
  6. Tilsæt de hakkede hasselnødder og det hakkede chokolade og rør til det er fordelt
  7. Beklæd 2-3 bradepander med bagepapir
  8. Med en mekanisk iskugleske sættes dejen i 20 kugler med god afstand
  9. Bages ved 180 grader C (alm. over/undervarme) i ca. 15-16 minutter – en plade ad gangen
  10. Lad dine banan cookies køle lidt af på pladen inden du løfter dem over på en afkølingsrist

Opskriften rækker til ca. 20 stk.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Nyborgs Bagegruppe
Skøn bagegruppe på Facebook, hvor du kan dele billeder af dine kager og brød – Søge inspiration, stille spørgsmål og hjælpe andre bageglade – Jeg glæder mig til at byde dig velkommen 🙂

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

En kommentar til “Banan cookies med chokolade og nødder…

Skriv et svar