Regnbueis lavet på kondenseret mælk

regnbueis

Smuk regnbueis lavet på fløde og kondensert mælk – med en bund af digestivekiks. Isen er meget nem at lave også for dig der ikke har en ismaskine. Når du laver regnbue is med kondenseret mælk får du en super lækker cremet is, som smager lidt af karamel.

I denne regnbueis har jeg valgt at indfarve i tre forskellige farver, for at give en rolig og klar regnbueis. Du kan selvfølgelig vælge flere farver, hvis du ønsker det.

Jeg har brugt pastafarver, da de giver denne regnbueis skarpe og klare farver – Pastafarve er langt mere intens i farven end frugtfarve.

På toppen af min regnbueis har jeg valt at sætte små toppe af fløde – pyntet med smukke farvede M&M’s. Når du laver dekorationen med M&M’s – så start yderst, så du sikrer at du har M&M’s nok til at nå hele vejen rundt, med samme farve.

Bunden er lavet som en traditionel digestive bund – som når du laver cheesecake. Jeg syntes digestive bunden giver lidt bid til denne regnbueis.

Produkter jeg har brugt til regnbueis

Som beskrevet ovenfor har jeg indfarvet min regnbueis med pastafarver – De findes i mange forskellige farver, så du kan vælge lige præcis de farver, som du syntes bedst om – til din regnbue is

Ingredienser i regnbueis

  • 300 g digestive kiks
  • 150 g smør
  • 7½ dl fløde
  • 600 g kondenseret mælk
  • pastafarver
  • 1 dl fløde
  • M&M’s

Hvordan laver man regnbueis?

  1. Knus dine digestive kiks og bland med smeltet smør
  2. Pres kikseblandingen ned i en springform Ø24 – med bagepapir på bunden og kagefolie rundt i kanten
  3. Stil på køl
  4. Pisk 2½ dl fløde og rør ca. 200 g (½ ds) kondenseret mælk i – indfarv med pastafarve efter ønske
  5. Kom ismassen ned i formen – husk at sikre, at kanterne er helt skarpe
  6. Frys første lag i ca 1 time
  7. Pisk yderlige 2½ dl fløde og rør ca. 200 g (½ ds) kondenseret mælk i – indfarv med pastafarve efter ønske
  8. Kom ismassen ned i formen – oven på det første lag is – stadig skal du sikre, at kanterne er helt skarpe
  9. Frys i yderlige 1 time
  10. Pisk nu den igen 2½ dl fløde og tilsæt ca 200 g (½ ds) kondenseret mælk og indfarv med pastafarve efter ønske
  11. Kom det sidste lag oven på og frys isen
  12. Ringen løsnes og du kan nu trække kagefolien fint af, så du får en smuk kant
  13. Løft din regnbue is over på et fad
  14. Pynt med toppe af flødeskum og M&M’s og frys min. 1 time inden servering

Opskriften rækker til ca. 8-10 pers.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

Skriv et svar