Flødeboller med let og luftig lakridsskum – og guld på toppen, hvad sir’ du så? Hjemmelavede flødeboller er altså bare et stensikkert hit. Disse er dekoreret med chokolade velvet spray i farven guld. – Du kan selvfølgelig også vælge en anden farve velvet spray,
At lave fllødeboller er ret sjovt og faktisk ikke så svært. Her har jeg brugt færdige flødebollebunde og det gør det jo endnu nemmere.
Produkter jeg har brugt til flødeboller
Ingredienser i flødeboller
- 18 flødebollebunde, 4,5 cm i diameter
- 200 g sukker
- 3/4 dl vand
- 3 æggehvider (1 dl)
- 1 tsk lakridsgranulat
- 2 tsk lakridspulver
- 250 g mørk chokolade
- 40 gram kakaosmør
- 2-3 gram tempereringspulver Mycryo
- Chokolade velvet spray efter eget valg
Hvordan laver man flødeboller?
- Kog sukker og vand i et par minutter indtil det er lidt gylden i kanten – under omrøring
- Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkermassen lidt ad gangen imens du pisker
- Pisk i mindst 10 minutter – gerne 15 min
- Tilsæt lakridsgranulat og lakridspulver og rør til det er fordelt
- Sæt en rund tyl (jeg bruger 1A fra Wilton) ned i en sprøjtepose
- Kom flødebolleskummet i sprøjeposen og sæt toppe på dine flødebollebunde
- Lad flødebollerne stå og tørre i en time, så er de nemmere at overtrække
- Temperer din chokolade, tilsat kakaosmør og Mycryo – Kakaosmøret vil gøre at din chokolade bliver mere flydende og Mycryo tilføjer ekstra krystaller, så du er sikker på at chokoladen får ekstra lækkert knæk. Hvilken temperatur der er den rigtige for dit chokolade fremgår af pakkken
- Hæld den temperede chokolade i et højt glas eller krus og dyp dine flødeboller
- Sæt din velvet spray i vandbad, så temperaturen kommer op på ca. 35 grader
- Spray dine færdige flødeboller – Sæt gerne flødebollerne ned i en kasse, så du ikke får velvet spray i hele køkkenet.
Opskriften rækker til 18 flødeboller.
Rigtig god fornøjelse – Hilsen Pia 🙂
Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål
Se hvad andre køber…
KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…
Der står under chokolade sprayen at det man sprayer på skal være frossent, men det har du jo ikke gjort her. Betyder det at man kan bruge den på alle overflader, uanset Frossen eller ej? Feks fondant på en kage?