Rabarber scones – Klar til kaffen på kun 30 min.

Rabarber scones

Skønne rabarber scones, med friske rabarber lige fra haven. Jeg elsker når de første spiselige ting i haven kommer frem. At kunne gå ud og plukke rabarber for så at gå i køkkenet og bage en kage. Det er da lækkert.

Scones er en skotsk opfindelse. Disse raber scones er super hurtige og lette at lave.- De bages med bagepulver istedet for gær og skal derfor ikke hæve. Der går ca. 30 min. fra du går igang til at der er lune lækre rabarber scones klar til servering.

Rabarber scones er en mellemting mellem kage og brød – De kan spises som de er eller med smør og evt. jordbærmarmelade, hvis du godt kan li’ det lidt ekstra sødt.

Da jeg bagte disse valgte jeg at udstikke med en hjerteudstikker – Så syntes jeg at det bliver lidt mere festlig. Du kan selvfølgelig også vælge at udstikke med en helt almindelig rund udstikker eller en udstikker i en helt anden form – måske stjerner…

Produkter jeg har brugt til rabarber scones

Ingredienser i rabarber scones

  • 75 g rabarber – jeg brugte jordbærrabarber
  • 50 g sukker
  • 275 g mel
  • ½ tsk salt
  • ½ lækker vaniljestang –  eller 1½ tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 25 g sukker
  • 75 g smør
  • 1½ dl fløde
  • evt. æg til pensling

Hvordan laver man rabarber scones?

  1. Skyl og snit rabarberne fint
  2. Drys de 50 g sukker over og stil til side
  3. Tag kornene ud af vaniljestangen og mos det sammen sukkeret (de sidste 25 gram)
  4. I en anden skål blandes mel, salt, vanilje/sukker og bagepulver
  5. Smuldr smør i melblandingen
  6. Tilsæt fløden og sammel dejen
  7. Ælt til sidst rabarbermassen i
  8. Drys med lidt mel og rul ud – ca 2 cm tyk
  9. Udstik dine rabarberscones
  10. Pensl evt. med sammenpisket æg
  11. Bages ved 190 grader C i 18-20 min. (almindelig ovnvarme)

Opskriften giver ca. 10 stk.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Se hvad andre køber…

Se Callebaut chokolade her

 

Skriv et svar