Rabarber muffins med hvid chokolade – lækre bløde og luftige muffins lavet med forsommerens allerbedste rabarber. Jeg har brugt de små fine jordbærrabarber, men du kan bruge dem du lige har, eller kan få fat i. Du sikrer blot at de bliver skået i fine tern.
Som modstykke til den syrlige rabarber, er der tilsat en lækker hvid chokolade. Hvid chokolade er nemlig sødere i smagen end både mælkechokolade og mørk chokolade.
Ingredienser i rabarber muffins med hvid chokolade
125 g blødt smør
200 g sukker
2 æg
125 g græsk yoghurt eller et andet syrnet mælkeprodukt
1 spsk citronsaft
250 g mel
1 nip salt
2 tsk bagepulver
100 g finthakket rabarber
2 spsk sukker
150 g hvid chokolade
Hvordan laver man rabarber muffins med hvid chokolade?
Skær rabarberne i små tern og vend dem i en skål med 2 spsk sukker
Pisk smør og sukker godt sammen
Tilsæt æg, græsk yoghurt og citronsaft
I en anden skål blandes melet med salt og bagepulver
Rør melblandingen i uden at piske for meget
Vend rabarber og chokolade i
Fordeles i 12-16 muffinsforme – det er nemmest med en mekanisk iskugleske
Bages ved 180 grader C i ca. 20 min.
Opskriften rækker til ca. 12-16 stk.Rigtig god fornøjelse – Hilsen Pia 🙂Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål