Mokkamuffins med chokolade og hasselnødder

Mokkamuffins

Mokkamuffins med chokolade smager bare himmelsk og så er de bare SÅ nemme at lave. Fra du går i gang til at der er lune mokkamuffins klar til servering, går der kun 35-40 minutter

Jeg starter med at finde alle ingredienserne frem og veje dem af, så jeg er sikker på at jeg ikke glemmer en eller anden ingrediens. Så bliver ovnen tændt på 180 grader C – Almindelig ovnvarme, da det er bedst til kager. Varmluft kan nemt få dine og mine kager helt ud af facon.

Det bløde smør skærer jeg i mindre stykker og pisker det godt sammen med sukker – meget gerne i røremaskinen. Når smør og sukker er godt pisket, tilsætter jeg ægget, og pisker videre, indtil det er godt blandet med smør- og sukkermassen.

Mælken tilsættes sammen med mandelaromaen og de 2 spsk espresso. Røres lidt rundt.

I en anden skål blander jeg de tørre ingredienser: mel, bagepulver, kakao, salt, Nescafe-pulver (eller en instant kaffe), chokolade og 30 g hasselnødder – om de er hakket eller i flager er smag og behag.

De sidste 20 g hasselnøddeflager (her syntes jeg det skal være flager), skal jeg bruge til pynten, så dem lægger jeg til side.

Jeg fordeler dejen med en mekanisk iskugleske i 12 muffinsforme – Her har jeg valgt nogle muffinsforme, som kan stå helt selv, og som holder formen under bagningen helt uden brug af en cupcakeform eller -plade. Bruger du de traditionelle muffinsforme i papir, så anbefaler jeg klart at sætte dem ned i cupcakeformen så de holder formene og ikke vælter under bagningen.

Når jeg har fordelt dejen i de 12 muffinsforme, drysses med hasselnøddeflager, inden de bages midt i ovnen i ca. 20 minutter, ved 180 grader C – Bagetiden er vejledende, da ovne er forskellige, så hold godt øje med dem. Test gerne med en kagetester om de er færdige.

Ingredienser i mokkamuffins

  • 125 g smør
  • 150 g sukker
  • 1 æg (M/L)
  • 2½ dl mælk
  • 1 tsk mandel aroma
  • 2 spsk espresso
  • 275 g mel
  • 1 spsk bagepulver
  • 20 g kakao
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk Nescafe
  • 75 g chokolade, groft hakket eller små knapper
  • 30 g hasselnødder – hakket eller i flager
  • 20 g hasselnøddeflager til pynt

Hvordan laver man mokkamuffins?

  1. Pisk sukker og smør hvidt
  2. Tilsæt ægget og rør godt
  3. Hæld mælk, mandel aroma og espresso i
  4. I en anden skål blandes mel med bagepulver, kakao og salt, Nescafe, chokolade og 30 g nødder
  5. Vend melblandingen i smørblandingen
  6. Rør kun indtil melblandingen er fordelt
  7. Fordel i muffinsforme
  8. Drys med de sidste 20 g hasselnøddeflager
  9. Bages ved 180 grader C (alm. ovnvarme i ca. 20 min.

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Gode produkter til mokkamuffins

Mit yndlings bageudstyr

Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.

Hilsen Pia 🙂

Skriv et svar

Gælder kun lige nu...

10% RABAT PÅ BAGEUDSTYR

NOTER DIN RABATKODE: LIGENU10
SHOP NU
* Gælder ikke fondant, chokolade og Marcipan
close-link
Dagens Deal

BAGEHORN
3 STK

NU KUN 40,-
SHOP NU
close-link