Kanelscones – Lynhurtige lækre scones med kanel. Scones bages med bagepulver og skal derfor ikke hæve, men blot sættes i ovnen når du har lavet dejen. Scones er en mellemting mellem boller og kage – velegnet til skovturen.
Tips: Det er hurtigere at bage scones – end at køre efter morgenbrød hos bageren:-)
Gode produkter til kanelscones
Ingredienser i kanelscones
- 300 g mel
- 2 tsk bagepulver
- 50 g sukker
- ½ tsk salt
- 100 g smør
- 1½ dl fløde (mælk kan bruges)
- 2 spsk kanel
Hvordan laver man kanelscones?
- Bland mel, bagepulver, sukker og salt sammen
- Smulder smørret i melblandingen
- Tilsæt fløden/mælken lidt ad gangen – og ælt dejen ensartet
- Rul dejen ud – ca. 12 x 25 cm
- Drys kanelet ud i miden på dejen og rul sammen
- Tril evt. dit “brød” i lidt kanel, hvis du ønsker kanel på ydersiden
- Skæres ud i 12 stykker, som lægges ned på en beklædt bageplade
- Bages ved 180 grader C i ca. 18 min. (almindelig over/under varme)
Opskriften giver 12 lækre scones
Rigtig god fornøjelse – Hilsen Pia 🙂
Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Se hvad andre køber…
KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…