Grove pita – luftige, lækre og nemme at bage

grove pita

Skønne grove pita, som er super nemme at lave.

Fyld dem med lige det du har lyst til – og brug dem som nem aftensmad eller i madpakken. Disse grove pita er lavet på groft fuldkornshvede og almindelig hvedemel. Du kan naturligvis godt erstatte det grove hvedemel med almindelig mel.

Af denne portion dej får du 10 pænt store grove pita.

Når dejen er delt i 10 stykker former jeg hvert stykke dej til en bolle og ruller ud til ca. 15 cm i diameter – med en kagerulle.

Min yndlings kagerulle finder du naturligvis i min webshop med bageudstyr Jeg er vild med at bruge kagerullen – eller skal jeg måske sige rullepind, for den har ingen håndtag, men er hele 40 cm lang. Kagerullen er meget nem at arbejde med.

tilbud på bageudstyr

Gode produkter til grove pita

Ingredienser i grove pita

  • 2½ dl vand
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk sukker
  • ½ dl olie (jeg brugte oliven olie)
  • 250 g fuldkorns hvedmel
  • 225 g mel

Hvordan laver man grove pita?

  1. Rør gæren ud i den lune vand
  2. Tilsæt de øvrige ingredienser – Dog melet lidt ad gangen
  3. Ælt dejen glat og lad den hæve i ca. 45 minutter
  4. Del dejen i 10 stykker med en dejskærer
  5. Tril til boller og rul dem ud med en kagerulle – ca. 15 cm i diameter
  6. Lad dine grove pita hvile yderligere 15 min – imens ovnen bliver godt varm
  7. Bages ved 275 grader C i ca. 6-7 min – til de er gyldne
  8. Lad dem køle af på en rist

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

TILBUD LIGE NU – Se alle tilbud HER

tilbud på bageudstyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *