Burgerboller når de er aller bedst. Det har lige været 1. januar og “STORE JUNK-FOOD-DAG”… – hvor lysten til junk-food er størst. Skal der spises burgere, så skal det være en god en af slagsen, med hjemmelavede burgerboller. Lækre hjemmelavede burgerboller – Løfter bare din burger til nye højder.
De er lette og luftige og tager ikke ret lang tid at forberede. Min farvoritburger er og bliver ribbensburger – så det vil jeg naturligvis anbefale, men du kan selvfølgelig fylde dine burgerboller med det du allerbedst kan li’.
Der bliver af denne portion 16 store burgerboller – så måske der er til et par madpakker også…
Jeg har penslet med æg og selvfølgelig drysset med sesamfrø – For mig er det et must, men du bestemmer selvfølgelig selv.
TIP: Prøv at tilsætte bageenzymer – og du vil opleve at hæveevnen forbedres, så dine boller bliver ekstra lette. Samtidig forlænges brødets holdbarhed – Du kan læse mere om bageenzymerne HER
Gode produkter til burgerboller
Ingredienser i burgerboller
- 5 dl mælk
- 50 g gær
- 1 spsk. sukker
- 1 æg
- 75 g smør
- 2 tsk salt
- 900 g mel
- evt. 15 g bageenzymer
- Æg til pensling
- Sesamfrø
Hvordan laver man burgerboller?
- Rør gæren ud i det lune mælk
- Tilsæt sukker og æg
- Del smørret i små stykker og tilsæt sammen med salt
- Hvis du ønsker ekstra luftige burgerboller, så blandes 15 gram bageenzymer med melet
- Tilsæt melet lidt ad gangen og rør din dej i 5-6 min
- Læg dejen i en skål drysset med lidt mel og lad den hæve tildækket i 30 min
- Del dejen i 16 stykker med dejskæren
- Form til boller, som trykkes flade
- Pensel med sammenpisket æg og drys med sesam
- Lad dine burgerboller hæve i yderlige 30 min
- Bages ved 225 grader C i ca. 10 min. (alm. ovnvarme)
Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Hej Pia
Hvad gør du for at dine burgerboller hæver så ensartet under bagningen?
Mine ligner nogle små vulkaner når de er færdigbagte, trods det at de er helt flade når jeg har lagt dem til efterhævning på pladen.
Bruger du en form?
Mvh Anja