Lækre cremelinser har længe stået på min bage-to-do-liste. Mine forventninger var store inden jeg gik igang og heldigvis blev jeg ikke skuffet. De smager guddommeligt 🙂
Sådan laver jeg cremelinser
Jeg lavede både vaniljecremen og mørdejen dagen inden jeg bagte cremeliserne. Faktisk så lavede jeg en dobbeltportion mørdej, da den kan holde sig i køleskabet i flere dage og faktisk også fryses, og mørdejen kan bruges til så mange lækre kager – Fx. hindbærsnitter, napoleonskager og medaljer. Faktisk står der også medaljer på min to-do-liste, så de kommer også snart her på siden.
Da jeg tog mørdejen ud af køleskabet lod jeg den lige stå 10 min. inden jeg rullede den ud på et stykke bagepapir. Det syntes jeg er nemmest, da de efterfølgende er meget nemmere at løfte over i formen.
Først blev bundene udstukket med en udstikker på ca. 8 cm.og lagt ned i de spayede linseforme.
Så fyldte jeg lineforme med min vaniljecreme, næsten helt fuld. Låget på kagerne blev udstukket med en udstikker på ca. 7 cm., da der gerne skal være lidt dej der skal skære fra, når du ruller over med din kagerulle, inden de sættes i en 180 grader varm ovn og bages i ca. 20 min.
Her ser du lidt billeder af fremgangsmåden:
Linseformene jeg har brugt måler ca. 6 cm i diameter og 2 cm i højden
Ingredienser i cremelinser
Creme
- 2 æggeblommer
- 2 spsk sukker
- 2 tsk maizenamel
- 2 dl mælk
- 1 vanlijestang
Dej
- 150 g saltet smør
- 100 g flormelis
- 300 g mel
- 1 æg
Hvordan laver man cremelinser?
- Først laves vaniljecremen…
- Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud
- Mos vaniljekornene ned i sukkeret
- Rør æggeblommer og sukker sammen i en lille gryde
- Tilsæt maizena og mælk og rør sammen
- Tilsæt nu også vaniljestangen
- Varm op imens du pisker indtil det bliver tyk
- Hæld cremen op i en kold lille skål og dæk cremen med film. Lad filmen lægge lige oven på cremen, så du undgår at cremen får skind under afkølningen
- Så skal dejen laves…
- Smør smuldres i flormelis og mel
- Saml dejen med ægget
- Ælt dejen ensartet og sæt på kø i ½ time
- Rul din dej ud på et stykke bagepapir – ca. 3-4 mm tyk
- Udstik nu din dej til bunden – Jeg brugte en udstikker på ca. 8 cm i diameter
- Spray dine linseforme – med bagepsray
- Læg nu din dej ned i linseformene
- Kom den nu kolde vaniljecreme ned i formene – formene skal fyldes næsten op
- Udstik nu toppen til dine cremelinser – jeg brugte her en udstikker på ca. 7 cm
- Læg låg på de små forme og rul din kagerulle hen over og fjern det overskydene dej
- Bages ved 180 grader i ca. 20 min. (alm. ovnvarme)
Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Opskriften giver ca. 15 cremelinser
Gode produkter til cremelinser
Mit yndlings bageudstyr
Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.
Hilsen Pia ?
Ja, de kan fint laves i de lave aluforme – så er de ogspå nemme at tage med på tur.
Hilsen Pia 🙂
Tak – De kan fint fyses 🙂
Hilsen Pia
Hvordan opbevares linserne og kan de fryses? Ved godt det sprøde forsvinder
Lyder virkelig lækre. Kan de laves i de engangs forme du sælger her på din side?
Opskriften ser spændende ud. Hvor mange linser bliver der ud af en portion.
Opskriften giver ca. 15 cremelinser 🙂