Chokolade cookies – Store amerikanske cookies

chokolade cookies

Store amerikanske chokolade cookies, når de er bedst.

Her får du opskriften på skønne lækre og ikke mindst store chokolade cookies, der minder om dem der kan købes i kaffebarer. Du kan selvfølgelig vælge at lave i en mindre udgave.

Hovedingrediensen i disse chokolade cookies er selvfølgelig chokolade. Jeg har brug både mørk chokolade og hvid chokolade. Du kan evt. variere dem med hakkede nødder eller måske mashmellows.

Disse cookies er sprøde uden på og lækker bløde indeni.

Jeg syntes, at det er vigtigt at mine chokolade cookies bliver nogenlunde lige store, så jeg har brugt en mekanisk iskugleske, så alle mine chokolade cookies bliver lige store.

Den mekaniske iskugleske laver kugler på 6 cm i diameter og dine kugler slipper nemt skeen

Ingredienser i chokolade cookies

  • 225 g mørk chokolade 80%
  • 30 g smør
  • 2 æg
  • 175 g sukker
  • 1 tsk vanilje aroma
  • 30 g mel (ja, KUN 30 g)
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 75 g mørk chokolade
  • 75 g hvid chokolade

Hvordan laver man chokolade cookies?

  1. Smelt 225 g chokolade med smør over vandbad
  2. Lad din chokoladeblanding køle lidt af
  3. Pisk æg, sukker og vanilje i ca 5 min
  4. Tilsæt den let afkølede chokolademasse
  5. Bland mel, bagepulver og salt
  6. Vend melblanding i dejen
  7. Hak de sidste 150 g chokolade groft og ven det i dejen
  8. Stil dejen på køl i 20 min
  9. Sæt dine chokolade cookies på 2 bageplader – 5 på hver – med god afstand
  10. Fugt dine fingre med lidt vand og tryk dine chokolade cookies flade og runde, så de er ca 1 cm i højden
  11. Bages ved 180 grader C i ca 14 min – Hold øje
  12. Køl af på plade i 10 min – hvorefter de køler af på en rist

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Gode produkter til chokolade cookies

Mit yndlings bageudstyr

Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.

Hilsen Pia ?

En kommentar til “Chokolade cookies – Store amerikanske cookies

Skriv et svar