Rugklappere til en lækker madpakke… Nu kommer tiden hvor vejret bliver bedre og det er tid til at komme ud på tur igen. Fyld dine rugklappere med en skøn hjemmerørt tunsalat og noget grønt – og du har den skønneste madpakke.
Rugklapperne er lavet med lidt groft rugmel – ikke for meget, da det grove rugmel ikke har samme gode hæveevne som hvedemel. Ud over rugmel har jeg så tilsat de poppede rugkerner, for at få lidt ekstra bid. Poppede rugkerne er blot rugkerner der er varmebehandlet og tørret. Det betyder at de er klar til at komme direkte i dejen uden at skulle sættes i blød – det er simpelthent genialt og super nemt.
Gode produkter til rugklappere
Ingredienser i rugklappere
- 430 g Hvedemel
- 200 g Groft rugmel
- 75 g NR Poppede Rugkerner
- 14 g NR Bageenzymer
- 20 gram NR Hvedesur
- 1 spsk NR Mørkristet maltmel
- 14 g Olie
- 14 g Salt
- 12 g Tørgær
- 450 g Vand (5°C)
- Pynt: birkes, sesam, solsikkekerner, chiafrø, brødtopping – eller lige hvad du selv bedst kan li’
Hvordan laver man rugklappere?
- Alle ingredienserne kommes op i røreskålen på en gang.
- Dejen æltes med dejkrog ved laveste hastighed i 3 min.
- Efter 3 min. æltes dejen yderligere 5 min. ved hurtigere hastighed. (dejtemperatur 27°C)
- Dejen kommes op i en Condi bøtte (3 liter) sprayet med bagespray. Låget sættes på.
- Dejen sættes til hævning i ca. 30 min.
- Dys bordet med mix af korn, frø og kerner efter eget valg
- Condi bøtten vendes på hovedet.
- Drys let med mel på toppen
- Rul dejen ud oven på dit mix af korn, kerner og frø – ca. 40 x 40 cm
- Skær 16 lige store stykker med en pizzaskærer, så du får 16 lige store firkanter
- Fold nu hjørne mod hjørne, så du får 16 sammenlagte trekanter
- Sæt trækanterne fordelt på 2 bageplader, som er beklædt med bagepapir
- Lad nu dine rugklappere hæve i ca. 40 min – gerne med damp, hvis du har mulighed for det
- Tænd ovnen på 240°C. (vigtig at ovnen er varm)
- Sæt en plade ind ad gangen – pladen skal på anden nederste rille i ovnen og skru så ovnen ned på 200°C (alm. over/undervarme)
- Bag rugklapperne i 12-15 min.
Opskriften rækker til 16 rugklappere
Rigtig god fornøjelse – Hilsen Pia 🙂
Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Se hvad andre køber…
KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…








