Jeg er vild med de skønne grove skagenslapper, med en bund af solsikkekerner – toppet med en blanding af sesam og blå birkes.
Det er første gang jeg har bagt dem selv – resultatet blev super godt og derfor vil jeg lige dele opskriften med jer.
Dejen til disse skagenlapper er lavet på både grahamsmel og fuldkorns hvedemel – og selvfølgelig almindelig hvedemel.
Jeg rullede dejen ud på en “bund” af solsikkekerner – ca. 36 x 36 cm – så får du 16 pæne firkantede stykker.
For at opnå en mere sprød overflade satte jeg en skål med vand midt på hver bageplade
Jeg deler min dej nemt i 16 skagenslapper med en dejskærer, for at få helt lige kanter – Dejskæren er også god når du har en dej der ikke er helt fast.
Produkter jeg har brugt til skageslapper
Ingredienser i skagenslapper
- 50 g smør
- 5 dl mælk
- 25 g gær – eller 7 g rødgær
- 1 tsk sukker
- 375 g grahamsmel
- 175 g fuldkorns hvedemel
- 2 tsk salt
- 250 g mel
- 15 gram bageenzymer
- Solsikkekerner
- Æg til pensling
- Sesam
- Blå bikres
Hvordan laver man skagenslapper?
- Smelt smør og tilsæt mælk
- Rør gæren ud i det fingervarme smør/mælk og tilsæt sukker – bruger du rødgær tilsættes det blot sammen med melet
- Rør grahamsmel og fuldkorns hvedemelet i lidt ad gangen sammen med salt
- Tilsæt bageenzymer og melet lidt ad gangen
- Ælt din dej godt – gerne i 6-8 min
- Rul din dej til skagenslapper ud i ca. 36 x 36 cm
- Drys dine solsikkekerner ud på bordet – Ca. 36 x 36 cm
- Læg din dej oven på solsikkekernerne og rul et par gange med kagerullen, så solsikkekerne sidder godt fast i bunden
- Dæk dejen med et klæde og lad den hvile i 30 min
- Pensl med sammen pisket æg og drys med en blaning af sesam og blå birkes
- Del din dej med dejskæren – 16 stykker
- Løft dem forsigtigt over på en beklædt bageplade (jeg brugte 2 plader)
- Bages ved 225 grader i ca. 15 min
Opskriften rækker til 16 stk.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Se hvad andre køber…
KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…
Kan man bage skagenslapperne uden bageenzym?