P-tærte kage – Hvem elsker ikke bare de små p-tærter, som kombinerer det salte med det søde i en skøn sej chokolade.. Her får du opskriften på en lækker tung chokoladekage med p-tærte topping – MUMS siger jeg bare…
Opskriften rækker til 6-8 personer
Gode produkter til P-Tærte kage
Ingredienser i P-Tærte kage
- 2 æg
- 150 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker eller -aroma
- 100 g smeltet smør
- 100 g god chokolade – Jeg har brugt mørk Callabaut (54,5%)
- 50 g mel
- ½ tsk bagepulver
- 1 nip salt
- 3 spsk kakao
- 100 g marshmallows
- 50 g lys sirup
- 1 spsk neutral olie – fx. solsikkeolie eller rapsolie
- 75 g saltede peanuts
- 150 g god chokolade
Hvordan laver man P-Tærte kage?
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt
- Hak chokoladen og tilsæt det sammen med smeltet smør
- Bland mel, bagepulver, salt og kakao
- Tilsæt melblandingen og rør dejen ensartet
- Hæld dejen i en sprayet springform ca. 20 cm – Sæt gerne et stykke bagepapir på bunden, som spændes fast med ringen
- Bages ved 170 grader C i 35 min (almindelig ovnvarme)
- Køl kagen af i formen
- Åben ringen og sæt et stykke konditorplast/kagefolie rundt i kanten – spænd ringen fast igen
- Smelt marshmallows i en gryde sammen med sirup og olie
- Når massen er helt smeltet tilsættes de saltede peanuts.
- Blanding hældes over den kolde kage imens den stadig er i formen
- Lad kagen køle helt af inden du tager den ud af formen og tager kagefolien af
- Tag kagen ud af formen og overtræk den med smeltet chokolade.
- Stil kagen på køl et par timer – server med en god kop kaffe eller te
Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Alt til tærter
Er du bare VILD med at bage tærter – så KLIK HER – og du vil finde alt det lækre bageudstyr, som gør det ekstra nemt at bage smukke velsmagende tærter – både de søde og de salte..
Vil osse gerne vide om den kan laves dagen før?
Det kan den sagtens – Hilsen Pia 🙂
Hej. Kan man lave p tærte kagen aftenen før.