Napoleonshatte – Fantastisk klassisk kage med marcipan

Napoleonshatte

Lækre små napoleonshatte, lavet med ren marcipan. Det er faktisk ikke så svært som det ser ud til.

Der skal først og fremmest laves en simpel mørdej, som skal ligge på køl i mindst en time, så den er nem at rulle ud og stikke ud med en rund udstikker.

Ud over mørdejen er det eneste du skal bruge marcipan til fyld og chokolade til at dyppe bunden i.

Jeg er vild med min kagerulle, som er helt 40 cm bred – Den ruller store flader og er meget nem at håndtere. Jeg ruller her mørdejen ud i ca. 0,5 cm tykkelse – Tag gerne dejen ud af køleskabet i små portioner, som du skal brug den til.

Når du har bagt napoleonshatte, skal de køle af før du dypper bunden i smeltet chokolade. Jeg har denne gang smeltet mit chokolade over vandbad – Vandbadet passer i de fleste gryder. Kanten går ud over gryden og sikrer dermed at der ikke kommer damp i chokoladen, så den skiller.

Gode produkter til napoleonshatte

Ingredienser i napoleonshatte

  • 150 g saltet smør
  • 100 g flormelis
  • 300 g mel
  • 1 æg
  • 300 g ren marcipan
  • 200 g chokolade – lys eller mørk

Hvordan laver man napoleonshatte?

  1. Smør smuldres i flormelis og mel
  2. Saml dejen med ægget
  3. Ælt dejen ensartet og sæt på kø i en time
  4. Rul dejen ud i ca ½ cm tykkelse og udstik med en rund udstikker – jeg brugte en udstikker på 5½ cm – da jeg ikke syntes de må blive for store
  5. Del marcipanen i 50 stykker og tril til kugler
  6. Sæt en kugle marcipan på hver stykke dej og klem omkring marcipankuglen med 3 fingre
  7. Sæt din napoleonshatte på en beklædt bageplade
  8. Bages ved 200 grader i ca. 10 min
  9. Smelt chokoladen over vandbad og dyp bunden at napoleonshattene, når de er afkølet

Opskriften giver ca. 50 stk.

TIP: prøv evt. at sætte dine Napoleonshatte på et stykke chokolade transfer sheet, når de er dyppet i chokolade – Så får du endnu smukkere kager.

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Mit yndlings bageudstyr

Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *