Italiensk marengs smørcremee er en skøn erstatning for traditionel smørcreme. Italiensk marengs smørcreme eller Merinque Buttercream bliver også kald IMBC.
IMBC er en lettere og mere luftig smørcreme, som ikke smager så meget af smør, som en traditionel smørcreme. Brug den som fyld i kager, på toppen af dine cup cakes eller som skøn opsmøring af din kage inden du overtrækker med foreksempel fondant eller marcipan. IMBC kan også sagtens stå alene som opsmøring – da den er særdeles velegnet til smukke kager helt uden marcipan og fondant. Dekorer da blot med en icing-skraber, glat eller med smukke mønstre.
Portionen rækker til topping på 24 cupcakes eller opsmøring af 2 kager på 24-26 cm i diameter (afhængig af hvor tykt du smører op).
Gode produkter til Italiensk marengs smørcreme
Ingredienser i Italiensk marengs smørcreme
- 5 æggehvider (ca. 170 gram)
- 200 g sukker
- 400 g blødt smør
- Kornene fra ½ vaniljestang eller en anden “smag”
- Evt. pastafarve
Hvordan laver man Italiensk marengs smørcreme
- Pisk æggehvider og sukker over vandbad i ca. 5 min. – sukkeret skal være helt opløst
- Tag skålen af varmen og pisk videre i ca. 15 min.
- Når massen er kølet af (stuetemperatur) tilsættes det bløde smør i små stykker
- Pisk, pisk, pisk indtil smørret er pisket helt ind
- Tilsæt smag – fx. kornene fra en ½ vaniljestang, aroma, lime- eller citronsaft, blendede bær, smeltet chokolade
- Tilsæt evt. pastafarve – og pisk til det er fordelt
Se evt. her hvordan jeg tyller smukke blomster i smørcreme:
Forslag til smag
Du kan vælge at tilsætte lige præcis den smag, som du ønsker. Lige fra den traditionelle vanilje – som kan være kornene fra en lækker vaniljestang, vaniljearoma eller måske vaniljepasta.
Kakao, citron, lime eller måske appelsinpasta (KLIK HER)
Det kan også være en helt anden smag eller aroma. Jeg anbefaler aromaer fra LorAnn, som er oliearomaer (kan også bruges til chokolade) – de findes i vildt mange forskelligs smage – Du kan se dem alle lige her: KLIK HER
Indfarvning af Italiensk marengs smørcreme
Jeg anbefaler altid at bruge pastafarver til indfarvning, da de er langt mere intense og drøje i brug. Der skal bruges ganske få dråber for at opnå den ønskede farve og så fortynder pastafarven ikke din creme eller dej på samme måde som frugtfarver gør.
Du kan finde et stort udvalg af pastafarver her: KLIK HER
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Se hvad andre køber…
Hej. Vil prøve at kaste mig ud i din fint beskrevne opskrift?Hvis jeg vil tilsætte citronsaft, hvor meget tænker du så jeg skal bruge? På forhånd tak.
Hej Pia, dette er en dejlig smørcreme. 🙂 Dog er det en smørcreme med schweizisk marengs og ikke italienske marengs. Den italienske laves med 118 gr varm sukkersirup, som piskes i hvider pisket lidt med sukker. Mh Merete
Åh… så er det godt jeg ikke skal tale med den 🙂 Dejligt at du ka’ li’ opskriften – Hilsen Pia 🙂