Burgerboller når de er aller bedst. Det har lige været 1. januar og “STORE JUNK-FOOD-DAG”… – hvor lysten til junk-food er størst. Skal der spises burgere, så skal det være en god en af slagsen, med hjemmelavede burgerboller. Lækre hjemmelavede burgerboller – Løfter bare din burger til nye højder.
De er lette og luftige og tager ikke ret lang tid at forberede. Min farvoritburger er og bliver ribbensburger – så det vil jeg naturligvis anbefale, men du kan selvfølgelig fylde dine burgerboller med det du allerbedst kan li’.
Der bliver af denne portion 16 store burgerboller – så måske der er til et par madpakker også…
Jeg har penslet med æg og selvfølgelig drysset med sesamfrø – For mig er det et must, men du bestemmer selvfølgelig selv.
TIP: Prøv at tilsætte bageenzymer – og du vil opleve at hæveevnen forbedres, så dine boller bliver ekstra lette. Samtidig forlænges brødets holdbarhed – Du kan læse mere om bageenzymerne HER
Gode produkter til burgerboller
Ingredienser i burgerboller
- 5 dl mælk
- 50 g gær
- 1 spsk. sukker
- 1 æg
- 75 g smør
- 2 tsk salt
- 900 g mel
- evt. 15 g bageenzymer
- Æg til pensling
- Sesamfrø
Hvordan laver man burgerboller?
- Rør gæren ud i det lune mælk
- Tilsæt sukker og æg
- Del smørret i små stykker og tilsæt sammen med salt
- Hvis du ønsker ekstra luftige burgerboller, så blandes 15 gram bageenzymer med melet
- Tilsæt melet lidt ad gangen og rør din dej i 5-6 min
- Læg dejen i en skål drysset med lidt mel og lad den hæve tildækket i 30 min
- Del dejen i 16 stykker med dejskæren
- Form til boller, som trykkes flade
- Pensel med sammenpisket æg og drys med sesam
- Lad dine burgerboller hæve i yderlige 30 min
- Bages ved 225 grader C i ca. 10 min. (alm. ovnvarme)
Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Bolchesæt Hansker og Skrabere

