Upside Down-kage med ananas…

Upside Down-kage med ananas

Klassisk Upside Down-kage med ananas – hvor ananas lægges i bunden af formen og karameliseres af smør og brun farin under bagningen. Kagen vendes så ananasen ligger på toppen af kagen, når du serverer. En enkelt men smuk kage, som serveres med lidt flødeskum.

Velbekomme!

Gode produkter til Upside Down-kage med ananas

Ingredienser i Upside Down-kage med ananas

  • 50 gram smør
  • 4 spsk brun farin
  • 1 dåse ananas i egen saft
  • 125 g smør
  • 125 g sukker
  • 4 spsk ananassaft
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 200 g mel

Hvordan laver man Upside Down-kage med ananas?

  1. Læg et stykke bagepapir på bunden af din springform (20 cm)
  2. Klem siden på, så bagepapiret sidder fast
  3. Spray siderne i formen med bagespray
  4. Rør 50 g smør med 4 spsk brun farin – det kan med fordel smeltes lidt i mikroovnen
  5. Fordel smør og brun farin massen i bunden af formen
  6. Læg afdryppede ananasringe oven på sukkermassen
  7. Til dejen røres 125 g smør og 125 g sukker godt sammen
  8. Tilsæt ananassaft og æg
  9. Bland bagepulver og med mel
  10. Rør kun lige melblandingen i – indtil melet er fordelt
  11. Bages i ca. 55 min. ved 175 grader C – almindelig over/undervarme
  12. Lad kagen køle af og server med lidt flødeskum

Opskriften rækker til ca. 8 personer

Rigtig god fornøjelse – Hilsen Pia 🙂

Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Nyborgs Bagegruppe
Skøn bagegruppe på Facebook, hvor du kan dele billeder af dine kager og brød – Søge inspiration, stille spørgsmål og hjælpe andre bageglade – Jeg glæder mig til at byde dig velkommen 🙂

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

Skriv et svar