En sikker dansk klassiker på morgenbordet. Disse hjerterundstykker passer perfekt til morgenbordet til jul, som jo er hjerternes fest. De er selvfølgelig også et must til Valentines, da hjertet jo symboliserer kærlighed.
Drys lige præcis med det du og din udkårne foretrækker – sesam, birkes eller måske revet ost.
Gode produkter til Rundstykker
Ingredienser i Rundstykker
- 6,5 dl mælk
- 50 g alm. gær eller 15 g Rødgær (tørgær)
- 1 spsk sukker
- 1 æg
- 900-1000 g mel
- 15-20 g bageenzymer
- 2 tsk salt
- 100 g smør
- æg til pensling
Hvordan laver man Rundstykker?
- Smelt smørret og lad det køle lidt (skal i til sidst)
- Bruger du almindelig gær lunes mælken og rør gæren ud heri
- (Bruger du tørgær (rødgær) – så blander du blot alle ingredienser – bortset fra det smeltede smør)
- Tilsæt sukker og æg
- Bland bageenzymer og salt i melet
- Rør melblandingen i lidt ad gang
- Tilsidst tilsættes det smeltede smør under omrøring (nemmest i røremaskine)
- Ælt i ca. 15 min., så glutenen kan udvikle sig
- Den lidt bløde dej hæver til dobbelt størrelse i ca. 30 min – gerne i en smurt Condibøtte med låg
- Del dejen i to og rul ud på et meldrysset bord – ca. 2 cm i tykkelsen
- Udstik dine rundstykker med fx. en hjerteudstikker
- Lad dine rundstykker hvile yderligere 20 min
- Pensl eller spray med æg – og drys evt. med sesam eller birkes
- Bages ved 225 grader C i ca. 15 min.
Opskriften giver ca. 16 rundstykker
Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Mit yndlings bageudstyr
Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.
Hej jeg er dybt betaget af din hjemmeside og alle dine opskrifter, men jeg har et spørgsmål.
Hvis jeg laver rundstykker med bageensym kan jeg så bage dem halv tid køle af og fryse dem, så jeg kan tage dem op og værne den det sidste tid lige som bake off.
Hilsen Marlene thiemke god dag