Grovboller uden mel – en lækker hapser på vejen…

Grovboller uden mel

Skønne sunde grovboller uden mel, som både smager og mætter godt. Disse grovboller er bagt alene på nødder, kerner, æg et et minimum af fedstof.

Grovboller uden mel er et lækkert indslag på morgenbordet eller i madpakken – fyldt med salat og lige det pålæg du bedst kan li’.

Jeg har valgt at bage mine grovboller uden mel i små lave alu forme – Formene kan vaskes af og bruges igen og igen. De små skønne alu forme kan også bruges når du laver små tærter.

Produkter jeg har brugt til grovboller uden mel

Ingredienser i grovboller uden mel

  • 200 g mandler
  • 100 g hørfrø
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g solsikkekerner
  • 2 spsk blå birkes
  • ½ tsk salt
  • 4 æg
  • ½ dl smagsneutral olie – fx. solsikkeolie

Hvordan laver man grovboller uden mel?

  1. Blend mandlerne godt
  2. Bland de øvrige kerner og frø i sammen med saltet
  3. Tilsæt æg og olie
  4. Rør godt
  5. Smør eller spray 8 små alu forme med fedtspray
  6. Fordel dejen i formene
  7. Pres let med våde fingre, så dejen ligger glat
  8. Bages ved 160 grader C (almindelig over/undervarme) i ca. 20 min

Opskriften rækker til ca. 8 stk.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål

Se hvad andre køber…

Se vores populære bageenzymer.

 

Skriv et svar