Verdens bedste fødselsdagsboller

Verdens bedste foedselsdagsboller

Fødselsdagsboller er en sand klassiker og et must til enhver rigtig fødselsdag. Her får du opskriften på de lækreste bløde fødselsdagsboller – Verdens bedste fødselsdagsboller, hvis du spørger mig 🙂

Jeg er stor fan af kardemomme i mine boller, så disse fødselsdagsboller indeholder naturligvis kardemomme. Du kan fint undvære det hvis du ikke er lige så stor fan af kardemomme som jeg.

Fødselsdagsbollerne kan fint fryses, men ellers er de også super gode dagen efter at de er bagt.

TIP: Prøv at tilsætte bageenzymer – og du vil opleve at hæveevnen forbedres, så dine boller bliver ekstra lette. Samtidig forlænges brødets holdbarhed – Du kan læse mere om bageenzymerne  KLIK HER

Gode produkter når du bager fødselsdagsboller

En god vægt og måleskeer er et must når du bager, for det er vigtigt at du får den rigtige mænge af de forskellige ingredienser.

Jeg har et stort udvalg af køkkenvægte og -mål, til gode priser. Tag gerne et kik i min web-shop lige her: https://nyborgs-room.com/product-category/bagning/bageredskaber/maal-og-vaegt/

Eneste ingrediens, der er vejledende når du bager, er melet – Typen af mel er afgørende for hvor meget du skal bruge, så tilsæt altid melet lidt ad gangen. De fleste deje må gerne være lidt fugtige.

Når du laver brød, herunder også fødselsdagsboller, er det vigtigt at du ælter dejen i min 5 min, da den gluten der er i melet skal nå at udvikle sig og samle dejen – ellers kan du nemt komme for meget mel i din dej. Og der er ikke noget så ærgeligt som tunge hårde boller eller brød.

Denne dej skal være blød – også efter at du har æltet i mere end 5 min., så pas på ikke at komme for meget mel i.

Ingredienser i verdens bedste fødselsdagsboller

  • 3 dl vand
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 1 spsk sukker
  • 150 g smør
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 700 g mel
  • Evt. 15 gram bageenzymer – Læs mere om bageenzymer: KLIK HER
  • Æg til pensling

Hvordan laver man verdens bedste fødselsdagsboller?

  1. Rør gæren ud i det lune vand
  2. Tilsæt sukker og æg
  3. Tilføj smør, salt og kardemomme
  4. Hvis du ønsker extra luftige boller blandes bageenzymerne nu i melet
  5. Tilsæt melet lidt ad gangen
  6. Rør og ælt dejen i min 5 min – En fordel at gøre det i en maskine
  7. Dejen skal være blød og klistre lidt
  8. Lad dejen hæve tildækket i 45 min
  9. Ælt let og del dejen i 24 stykker
  10. Form dine boller og sæt dem på en beklædt bageplade (du kan fugte dine hænder med lidt smagsneutral olie – fx. solsikkeolie, så er det lidt nemmere)
  11. Lad dem hvile i yderligere 30 min
  12. Pensl med sammenpisket æg
  13. Bages ved 220 grader i 10-12 min

TIP: Istedet for at pensle med æg kan de færdige boller sprayes med glansspray – Find glanssprayen: KLIK HER

Opskriften rækker til 24 fødselsdagsboller

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

Skriv et svar