Squashkage med musli – toppet med lækker ostecreme

Squashkage

Fantastisk squashkage bagt med knasende musli, som gør at det er en kage er rig på smag og den bliver kun bedre dag efter dag, hvis du altså kan eller tør lade den stå 🙂

En herlig måde at få sine daglige grøntsager på – Og valg af musli med frugt, kan jo gøre at du nærmer dig sundhedsstyrelsens anbefalinger om 6 stk. frugt og grønt om dagen…

Produkter jeg har brugt til squashkage

Ingredienser i squashkage

Squashkage

  • 3 æg
  • 250 g sukker
  • 2,5 dl solsikkeolie eller en anden smagsneutral olie
  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk natron
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 3 tsk kanel
  • 2,5 dl musli – Jeg bruger “Gold” fra AXA
  • 1 squash (300g)- groft revet

Ostecreme

  • 150 g smør – blødt
  • 200 g flormelis
  • 100 g Philadelphia ost, den fuldfede
  • 2 dråber appelsin-oliearoma
  • Pastafarve efter eget valg – der skal bruges ganske få dråber

Hvordan laver man squashkage?

Squashkage

  1. Pisk æg og sukker godt
  2. Tilsæt olien.
  3. Bland melet med bagepulver, natron, salt, vaniljesukker og kanel inden det tilsættes æggemassen.
  4. Tilsidst tilsættes müsli og den revne squash.
  5. Beklæd bunden på din springform (26 cm) med bagepapir – Læg bagpapir over bunden og klem ringen fast, så bagepapiret sidder fast
  6. Spray siderne med bagespray
  7. Bages ved 180 grader i ca. 60 min. (almindelig ovnvarme)
  8. Lad kagen køle af med bunden i vejret
  9. Ved at bruge “bunden” som top, får du den flotteste lige kage – som er meget nemmere at pynte.

Ostecreme

  1. Pisk det bløde smør godt inden du tilsætter flormelis lidt ad gangen.
  2. Tilsæt Philadelphia ost og rør ensartet – ikke piske
  3. Smag til med appesin-oliearoma
  4. Indfarv med pastafarve efter ønske og fordel i 3 sprøjteposer, som sættes sammen i colorswirl tri-color-tylkobleren, hvori du sætter en stjernetyl – fx. M1 eller 2D
  5. Sprøjt nu roser på toppen af den kolde squashkage – Når du sprøjter de enkelte roser starter du indefra og bevæger dig ud og rundt

Opskriften rækker til ca. 8-10 personer

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

2 kommentarer til “Squashkage med musli – toppet med lækker ostecreme

Skriv et svar