Viser 1–15 af 17 resultater

Candy melts er en speciel form for smeltechokolade. Uanset hvilken farve du vælger, smager den som hvid chokolade – den er blot mere dekorativ.
Candy melts er et produkt, der ofte anbefales til nemt at lave overtræk og dekorering af kager, konfekt med mere. Og med god grund. Det er nemt at have med at gøre, og giver overtræk med chokoladesmag. Dertil kommer de i mange forskellige farver, så man slipper for at skulle indfarve selv.

Candy melts er din genvej til flotte dekorationer

Men selvom candy melts kan sammenlignes med smeltechokolade, så ér det faktisk ikke et chokoladeprodukt. Og netop dét gør det nemmere at arbejde med. Du skal for eksempel ikke tænke på temperering eller på om det bliver grynet under smeltning. Smelt blot dit valgte produkt, og gå i gang med dekoreringen med det samme. Den eneste rigtige ulempe er, at de er ret søde, og selvom de har den chokoladeagtige smag, kan du ikke blot erstatte chokolade med candy melts uanset hvad du laver. Det er primært et dekorationsprodukt, og ikke et råvareprodukt, som du for eksempel kan bruge i stedet for ægte chokolade til fyldte chokoladebidder.
Hos Nyborgs-Room forhandler vi mange farver, så du altid er sikker på at kunne pynte på rette vis.