Peberkager – små hyggelige kager med stor smag

Peberkager

Peberkager – Lækre peberkager med stor smag. Disse peberkager smager himmelsk med eller uden pynt. Hos os er de også et fast indslag på ostebordet, da jeg elsker kombinationen af peberkager og lækker blød brieost eller blåskimmelost

Brug dem som en sød værtindegave – pak dem fint ind og pynt med en rød sløjfe

Stik dine peberkager ud med et fint udstikkersæt – og gør dem ekstra børnevenlige.

Gode produkter til peberkager

Ingredienser i peberkager

  • 200 g bagemargarine
  • 1½ dl mørk sirup
  • 300 g sukker
  • 1½ dl mælk
  • ½ tsk salt
  • 1½ spsk stødt ingefær
  • 1½ spsk kanel
  • 1½ spsk stødt nelliker
  • 1 spsk natron
  • 550 g mel
  • Mel til udrulning

Hvordan laver man peberkager?

  1. Smelt margarine og tilsæt den mørke sirup sammen med sukkeret.
  2. Kog det sammen under omrøring indtil sukkeret er opløst
  3. Tilsæt mælk, krydderier og salt
  4. Lad sukkerblandingen køle af til stuetemperatur
  5. Bland mel med natron og tilsæt melbalndingen til sukkerblandingen lidt ad gangen.
  6. Ælt dejen ensartet – gerne i røremaskinen
  7. Lad dejen stå på køl i mindst 4 timer – eller natten over
  8. Rul et stykke dej tyndt ud (4-5 mm) på et stykke bagepapir, drysset med mel
  9. Udstik dine peberkager i den form du ønsker og fjern det overskydende dej
  10. Løft forsigtigt bagepapiret over på en bageplade
  11. Bages ved 200 grader C i ca. 5 min
  12. Lad kagerne køle af på en bagerist

Opskriftern giver ca. 100 lækre peberkager…

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Se det store udvalg af udstikkere til småkager HER

En kommentar til “Peberkager – små hyggelige kager med stor smag

Skriv et svar