Nutella brownie – Lynhurtige og lækre brownies

Nutella brownie

Denne Nutella brownie er den letteste brownie, jeg til dato har bagt. Med kun ganske få ingredienser kan du også lynhurtigt fremtrylle den lækreste brownie.

Opskriften på Nutella brownie indeholder selvfølgelig masser af den lækre Nutella, 3 æg, 50 g mandelmel (ja du læste rigtigt – kun 50 gram) og et nip salt, samt ½ tsk bagepulver – Så simpelt og SÅ godt.

Du kan servere din Nutella Brownie alene med et drys flormelis på toppen eller som tilbehør til en lækker is og måske lidt frisk frugt.

TIP: Mandelmel kan udskiftes med almindelig mel.

Gode produkter til Nutella brownie

Ingredienser i Nutella brownie

  • 3 æg
  • 400 g Nutella
  • 50 g mandelmel (KUN 50 g) – Kan erstattes af alm. mel
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 nip salt

Hvordan laver man Nutella brownie?

  1. Pisk æggene luftige
  2. Lun Nutellaen i microvnen i 1 min – rør efter 30 sek. (blot til nutellaen bliver godt blød)
  3. Rør Nutellaen i æggemassen
  4. Bland mandelmel med salt og bagepulver og rør det i
  5. Hæld din dej til Nutella brownie ned i en smurt form ca. 30 x 20 cm
  6. Bages ved 175 grader C i 18-20 min
  7. Hæver op, men falder lidt sammen efter at du har taget dem ud af ovnen.

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

 

Mit yndlings bageudstyr

Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.

Hilsen Pia ?

6 kommentarer til “Nutella brownie – Lynhurtige og lækre brownies

  1. Jeanett Thornemann Hansen siger:

    Jeg kan ikke se i opskriften at der skal noget oven på, men på billedet ser det ud som om der er noget oven på.
    Ser den vare sådan ud eller kommer du noget på toppen af den???

Skriv et svar