Mini rugbrød – Super nemme mini rugbrød, der kan fryses, så det er nemt at lave sunde madpakker. Disse minirugbrød kan bages med dine og/eller børnenes yndlings kerner eller bare helt uden kerner.
Produkter jeg har brugt til mini rugbrød
Ingredienser i mini rugbrød
- 10 dl lunken vand
- 15 gram rødgær (eller 50 g alm. gær)
- 6 spsk sirup
- 1 dl kerner eller frø efter eget valg
- 3 tsk salt
- 800 g groft rugmel
- 400 g mel
- 20 g NR Bageenzymer
- evt. havregryn til “pynt”
Hvordan bager man mini rugbrød?
- Bland alle ingredienser i røreskålen (bruger du almindelig gær udrørers det først i det lune vand)
- Ælt din dej ved lav hastighed i ca. 8 min.
- Læg dejen i en stor smurt skål eller bøtte (fx. en stor Condibøtte) og sæt låg på
- Lad dejen hvile i 75 min.
- Ælt dejen igennem med lidt mel og del dejen i to
- Tril dejen i to aflange stykker og tril evt. i lidt havregryn
- Del hver dejrulle i 16 stykker med en dejskærer og sæt dem på en beklædt bageplade
- Lad dine mini rugbrød hæve i yderlige 30 min.
- Bages ved 200 grader C (almindelig over/undervarme) i ca. 20 min
Opskriften rækker til 32 stk.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Følg med på Facebook og/eller Instagram – og få flere opskrifter, tilbud og nyheder… – I bagegruppen Nyborgs Bagegruppe på Facebook kan du dele billeder af det du bager, hente inspiration, stille og svare på spørgsmål
Se hvad andre køber…
KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…