Majsstykker – Luftige, sprøde og en smule søde…

majsstykker

Er der noget mere lækkert end at vågne op til duften af friskbagte rundstykker. Med denne opskrift på majsstykker kan du vælge at bage med det samme (efter endt hævetid) eller koldhæve natten over.

Majsstykker er modsat andre rundstykker lidt søde – dog uden at være for søde. Ihvertfald er det blevet vores yndlings…

I opskriften har jeg linket til produkterne, som jeg har brugt – Bag de fremhævede ord ligger der direkte links.

Produkter jeg har brugt til majsstykker

Ingredienser i majsstykker

  • 480 g Hvedemel
  • 150 g Majdsrys
  • 14 g NR bageenzymer – med eller uden malt
  • 14 g Olie/margarine
  • 14 g Salt
  • 12 g Tørgær
  • 420 g Vand (5°C)
  • Hvedesur eller surdej kan tilføjes efter ønske
  • Ekstra majsdrys til “pynt”

Hvordan laver man majsstykker?

  1. Alle ingredienserne kommes op i røreskålen på en gang.
  2. Dejen æltes med dejkrog ved laveste hastighed i 3 min.
  3. Efter 3 min. æltes dejen yderligere 5 min. ved hurtigere hastighed. (dejtemperatur 27°C)
  4. Dejen kommes op i en Condi bøtte (3 liter) sprayet med bagespray. Låget sættes på.
  5. Dejen sættes til hævning i 30 min.
  6. Condi bøtten vendes på hovedet. HUSK: Majsdrys på bordet
  7. Dejen deles i 12 stykker og sættes på bageplade med bagepapir eller en hulplade.
  8. Ønsker du helt runde majsstykker kan du dele dejen i 12 stykker og forme bollerne inden du dypper i majsdrys
  9. Majsstykkerne sættes til efterhævning et lunt sted 55 – 60 min. (tildækket).
  10. Tænd ovnen på 240°C. (vigtig at ovnen er varm)
  11. Sæt pladen på anden nederste rille i ovn og skru ovnen ned på 200°C
  12. Bag majsstykkerne 18 – 20 min.
  13. De sidste 4 min. af bagetiden kan man med fordel have ovnlågen stående lidt på klem.
  14. Har man en ovn med dampfunktion, kan man med fordel anvende det.

Hvis du koldhæver…

  1. Dejen laves med ovennævnte opskrift (fremgangsmåde 1 til 4)
  2. Sættes derefter på køl i Condi bøtten. (HUSK låget)
  3. Næste dag tages Condi bøtten ud af køleskabet.
  4. Dejen vendes ud på majsdrys
  5. Ønsker du helt runde majsstykker kan du dele dejen i 12 stykker og forme bollerne inden du dypper i majsdrys
  6. Dejen deles i 12 stykker. Stykkerne sættes på en bageplade med bagepapir/hulplade.
  7. Sættes direkte ind i ovnen på 240°C. (HUSK at tænde ovnen i god tid)
  8. Pladen sættes på anden nederste rille i ovn og ovnen skrues ned på 200°C
  9. Bag majsstykkerne 18 – 20 min.
  10. De sidste 4 min. af bagetiden kan man med fordel have ovnlågen stående lidt på klem.
  11. Har man en ovn med dampfunktion, kan man med fordel anvende det.

Opskriften rækker til 12 majsstykker

Tips:

Har man ikke en ovn med dampfunktion, kan man sætte en bageplade nederst i ovnen under opvarmningen af ovnen. Lige inden man sætter majsstykkerne ind i ovnen, tager man en håndfuld isterninger og fordeler dem på bagepladen. (det vil give en lille damperfekt)

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

En kommentar til “Majsstykker – Luftige, sprøde og en smule søde…

Skriv et svar