Gulerodsmuffins med cream cheese frosting

Gulerodsmuffins

Skønne gulerodsmuffins med topping af cream cheese frosting – her tyllet på i tre farver med den geniale tylkobler fra Wilton.

Gulerodsmuffinsene er på en gang bløde og lækre, men med et sprødt bid, da de er tilsat pecannødder. Du kan sagtens undlade pecannødderne eller erstatte med for eksempel hasselnødder.

Toppingen er lavet af den fuldfede philadelphia ost rørt med smør, flormelis, citronaroma og selvfølgelig pastafarve for at få det smukke farvespil. Cream cheese frosting syntes jeg smager vidunderligt sammen med gulerodsmuffinsene.

Når dejen er rørt sammen sætter jeg muffinsformene ned i min form med plads til 12 cupcakes eller muffins – formen er med til at sikre at mine muffins holder formen under bagningen.

Dejen fordeler jeg nemt med min mekaniske iskugleske, så jeg får fordelt dejen ensartet og uden at der kommer dej på muffinspladen.

Når muffinsene er afkølet rører jeg min topping og deler den i 3 portioner, som jeg indfarver med pastafarve.

De tre portioner topping kommes i engangssprøjteposer, som jeg har sat i den fantastiske tylkobler fra Wilton – Her har jeg brugt den tyl der hedder 2D, men 1M kan også fint bruges.

Gode produkter til gulerodsmuffins

Ingredienser i gulerodsmuffins

  • 125 g sukker
  • 1½ dl smagsnetural olie, fx. solsikkeolie
  • 2 æg
  • 200 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk kanel
  • 1 nip salt
  • 200 g fint revet gulerod
  • 75 g hakkede pecannødder
  • 150 g smør – blødt
  • 200 g flormelis
  • 100 g Philadelphia ost, den fuldfede
  • 1 tsk citron aroma
  • Pastafarve efter eget valg – der skal bruges ganske få dråber

Hvordan laver man gulerodsmuffins?

  1. Pisk sukker og olie godt
  2. Tilsæt et æg ad gangen
  3. Bland mel, bagepulver, salt og kanel i en anden skål, inden du tilsætter det
  4. Tilsæt de revne gulerødder og de hakkede pecannødder
  5. Rør dejen ensartet
  6. Fordel dejen i dine muffinsforme med den mekaniske isske
  7. Bages ved 180 grader C i ca. 20 min.
  8. Lad dine gulerodsmuffins køle af
  9. Til toppingen pisker du det bløde smør godt inden du tilsætter flormelis lidt ad gangen.
  10. Tilsæt Philadelphia ost og rør ensartet
  11. Smag til med citronaroma
  12. Indfarv med pastafarve efter ønske og fordel i dine sprøjteposer, som sættes sammen i tylkobleren, hvori du sætter en stjernetyl – fx. M1 eller 2D
  13. Sprøjt nu roser på toppen af de kolde gulerodsmuffins – start indefra og bevæg dig ud

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Mit yndlings bageudstyr

Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.

Hilsen Pia ?

Skriv et svar