Skønne grove muslistykker fyldt med lækre frø, kerner, nødder og rosiner – De kan spises som de er eller smøres med lidt smør.
Jeg har i denne version valgt at bruge hørfrø, græskarkerner og chiafrø, men du kan fint udskifte med andre frø eller kerner – alt efter hvad du bedst kan li’ eller lige har i skabet.
Mine muslistykker har det søde element af rosiner, men du kan fint vælge at udskifte med foreksempel tørrede tranebær.
Når dejen har hævet i 60 minutter er den klar til at dele i 16 stykker. Dejen rulles ud på et let meldrysset bord – ca. 30 cm x 30 cm. Herefter deles dejen i 16 stykker.
Da dej er lidt fugtig – også efter at den har hævet er det nemmeste at “skære” dine grove muslistykker ud med en dejskærer – og løfte dem over på den beklæde bageplade også med dejskæreren.
Produkter jeg har brugt til grove muslistykker
TIP: Prøv at tilsætte bageenzymer – og du vil opleve at hæveevnen forbedres, så dine boller bliver ekstra lette. Samtidig forlænges brødets holdbarhed – Køb bageenzymer KLIK HER
Ingredienser i grove muslistykker
- 6 dl vand
- 25 g gær
- 1 spsk sirup
- 200 g havregryn
- 100 g groft rugmel
- 1 spsk salt
- 50 g hørfrø
- 50 græskarkerner
- 50 g chia frø
- 75 g hasselnødder
- 75 g rosiner
- 450 g mel
- Æg til pensling
- Evt. havregryn til pynt
Hvordan laver man grove muslistykker?
- Rør gæren ud i det lune vand
- Tilsæt sirup, gryn, groft rugmel og salt
- Tilføj kerner,frø, groft hakkede hasselnødder og rosiner
- Tilsæt melet lidt ad gangen.
- Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time
- Rul dejen ud på et let meldrysset bord ca. 30 x 30 cm
- Del dejen i 16 stykker med din dejskærer og løft over på en beklædt bageplade
- Lad dine grove musli stykker hæve yderligere 30 min
- Pensl med sammenpisket æg og drys evt. med havregryn
- Bages ved 200 grader i 18-20 min
Opskriften rækker til 16 grove muslistykker
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
Se hvad andre køber…
KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…