Fyldte jordbær – en lille hurtig jordbær-cheesecake

Fyldte jordbaer

Jordbær er jo helt fantastiske, specielt de danske – så derfor er det jo oplagt at lave forskellige desserter og kager med jordbær.

For ikke ret lang tid siden lavede jeg den klassiske jordbærtærte med mørdejsbund, marcipanmasse og creme – med en top af lækre jordbær. Tærten er nem, men tager lidt tid at lave.

Opskriften på min klassiske jordbærtærte finder du lige her: KLIK HER

Nu syntes jeg så lige jeg havde brug for en lynhurtig og anden lækker ting med jordbær, derfor blev det til disse skønne, og ret dekorative jordbær – fyldt med en rørt Philadelphia ost og drysset med knuste grove Digistive kiks… Sådan lidt jordbærcheesecake-agtigt.

Jeg har her brugt nogle pæne store jordbær – men størrelsen bestemmer du jo selv 🙂

Da jeg havde rørt min Philadelpia ost med sukker og vanilje kom jeg det i en sprøjtepose og sprøjtede det ned i mine jordbær, hvori jeg havde skåret et kryds – Hvis du skærer krydset lidt tykt er du fri for at vride jordbærrene op, med chance for at de flækker.

Til sidst knuste jeg Digistive kiks, som jeg dryssede over. Er du vild med chokolade, kan du evt. dyppe bunden i smeltet chokolade eller måske skifte Digistive kiksene på toppen ud med fint hakket chokolade.

 

Produkter jeg har brugt til fyldte jordbær

Ingredienser i fyldte jordbær

  • 20 store jordbær
  • 200 g Philadelphia ost – ikke light
  • 50 flormelis
  • ½ tsk vanilje aroma
  • 4 grove Digistive kiks
  • evt. chokolade
  • evt. mynte eller citronmelisse til pynt

Hvordan laver man fyldte jordbær?

  1. Vask jordbærene og nip stilken af med jordbærnipperen
  2. Sikre at de står godt ellers skær lidt til i bunden
  3. Lad jordbærene stå på et stykke køkken rulle imens du skærer et tykt kryds ud i toppen af hvert jordbær
  4. Rør Philadelphia ost med flormelis og vanilje aroma
  5. Kom din ostemasse i en sprøjtepose og sprøjt ostemassen ned i hvert jordbær
  6. Knus Digistive kiksene og drys på toppen
  7. Pynt evt. med mynte eller citonmelisse

Rigtig god “bagelyst” – Hilsen Pia 🙂

Se hvad andre køber…

KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…

 

Skriv et svar