Forårslagkage – En lækker lagkage lavet med marengslagkagebunde, moccaflødeskum og selvfølgelig god mørk chokolade. Server gerne din forårslagkage som dessert – Bundene kan bages lang tid i forvejen og kagen kan med fordel lægges sammen dagen før du får gæster til middag.
I denne opskrift er der to store marengsbunde – med en diameter på 24 cm, men du kan også lave din forårslagkage i portionsstørrelser. Vælg da at lave dine lagkagebunde i en diameter på ca. 6 cm – og byg din lagkage i fx. 3 lag – det er en elegant dessert og vil helt sikkert skabe en god afslutning på enhver middag.
Tips til marengslagkagebunde i din forårslagkage
Tegn cirkler på et stykke bagepapir og sprøjt din marengs ud med en sprøjtepose – Her kan jeg varmt anbefale Mette Blomsterbergs engangs sprøjteposer, som er store og ekstra krafige. Du behøver ikke en tylle, men klipper blot et passende hul i posen. Ved at bruge engangssprøjteposer slipper du for rengøringen.
Gode produkter til …
Ingredienser i forårslagkage
- 6 æggehvider
- 400 g sukker
- 250 g flormelis
- 1 dl espresso
- 5 dl piskefløde
- 100 g mørk chokolade
- evt. flormelis
Hvordan laver man forårslagkage?
- Pisk de 6 æggehvider næsten stive
- Tilsæt sukker lidt ad gangen – pisk videre i ca. 10 min.
- Tegn to cirkler – 24 cm i diameter – på dit bagepapir
- Fordel marengsmassen i de to cirkler
- Bages ved 100 grader i ca. 90 min – sluk ovnen og lad gerne dine bunde blive og tørre til ovnen er kold.
- Hæld flormelis og espresso i en gryde og lad det blive til en sirup ved svag varme – under omrøring
- Sæt din sirup på køl – gerne til dagen efter eller senere.
- Pisk fløden let – tilsæt din sirup og pisk færdig til skum
- Hak chokoladen i fine flager
- Fordel halvdelen af din mocca flødeskum på den nederste bund og drys med halvdelen af chokoladen
- Læg den anden bund på og fordel det sidste flødeskum.
- Drys først med resten af chokoladen og til sidst evt. et drys flormelis
Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.
Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂
PS: Husk at tilmelde dig mit nyhedsbrev KLIK HER – og/eller følg mig på Facebook, hvor jeg deler mine opskrifter, nyheder og gode TILBUD KLIK HER
Se hvad andre køber…
KLIK HER – og se alle varer, listet efter popularitet…
Hej Pia
Jeg er i gang med at lave forårslagkagen. Mit problem er, at min sirup krystalliserer, og bliver helt stiv.. Har den mon simret i gryden under omrøring for længe, eller for kort tid.