Chokoladekage uden æg – eller Chokolademuffins uden æg

Chokoladekage uden æg – god simpel opskrift som hele familien elsker. Og endelig en kage hvor jeg kan give mine børn lov til at slikke piskeriset – Den er et hit.

Der skal kun ganske få, helt almindelige ingredienser i. Det er denne kage jeg selv bager når jeg “ingen ting” har at bage af 🙂 – Som fx i går aftens hvor jeg fandt ud af at Adam skulle have kage med til 1.B. Det var hverken æg eller smør at finde i køleskabet…

Jeg bager ofte kagen i små muffins- eller cupcake forme. Det giver nogle rigtigt fine små chokoladekager. Jeg sætter papirforme ned i en cupcake form, for at de holder formen og bliver rigtigt flotte.

Nogle gange pynter jeg med smeltet chokolade, glasur i forskellige farver eller et drys flormelis..

Bemærk at dette er en fedtfattig kage.

TIP: Skal du på ferie – i sommerhus, på camping eller bare et andet skønt sted, så kan du bruge denne opskrift til at lave din egen færdige kageblanding. Når du kommer frem og det skal være nemt, tilsætter du blot mælk og lidt olie – Jeg har her brugt et glas på 1L – det rummer 1½ portion af opskriften.

Se i øvrigt også de lækre kageblandinger fra Funcakes lige HER

Gode produkter til chokoladekage uden æg

Ingredienser i chokoladekage uden æg

  • 175 g mel
  • 175 g sukker
  • 50 g kakao
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 dl mælk
  • 2 spsk solsikkeolie
  • 50 g groft hakket chokolade
  • Evt. lidt hakkede valnødder

Hvordan laver man chokoladekage uden æg?

  1. Bland mel, sukker, kakao, bagepulver, vaniljesukker i en skål. Tilsæt mælk og olie. Rør dejen glat og tilsæt så til sidst de halv store stykker chokolade.
  2. Dejen hældes i springformen – 25-30 cm i diameter
  3. Hvis du ønsker en helt lige kage – uden vulkan, kan jeg anbefale dig at sætte et bagebælte* omkring din form
  4. Bages ved 200 grader i ca. 30 min. – almindelig ovnvarme
  5. Lad børnene hjælpe til i køkkenet – de vil elske denne kage allerede inden den er bagt og kæmpe om skål og piskeris

Tips: Hvis du vælger en form på 20 cm i diameter, vil kagen blive lidt højre, men skal da bage 30-35 min ved 180 grader C.
Kan bages i små muffins forme – men så forkort bagetiden til ca. 20 minutter

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

TILBUD lige nu…

Jeg vil SÅ gerne være din leverandør af bageudstyr, så jeg arbejder hele tiden på at udvide sortimentet til de bedste priser.

Der er ALTID super gode TILBUD. Her et lille udpluk af hvad der lige nu er nedsat. SE ALLE TILBUD HER

13 kommentarer til “Chokoladekage uden æg – eller Chokolademuffins uden æg

  1. Louise siger:

    Sønnen på 2 år og jeg har lige prøvet denne lækre opskrift, vi tilføjede dog 4 bananer i. Og ingen chokolade stykker, da vi desværre ikke havde noget
    Chokolade på lager.

    Og mund de muffin blev lækre, ?

  2. Phillip Højgaard siger:

    Jeg er ikke nybagt far men far der er ny til at bage og lige til den opgave er denne opskrift perfekt.. Endnu vildere end at jeg producerede en kage alle og jeg mener ALLE i huset kunne li – var at jeg havde alt der skulle bruges i skabet. Elsker de her opskrifter uden æg, for vi har aldrig æg i køleskabet, men alt andet basis har vi. Min kone er über bageren i huset så det kom ret meget bag(e) på hende at jeg godt kunne… Det er lidt som at bestille mad til sin fest og så gemme indpakningen og sige man selv har lavet det 🙂

    • Pia Nyborg siger:

      Hej Emma,
      Med en bageform på 20 cm i diameter, vil du få en noget højre kage og dermed også brug for at kagen skal bage længere – måske ved lavere temperatur.
      Ellers vil jeg sige at kagen er helt fantastisk, hvis den ikke er bagt 100% færdig – da den så bliver ekstra klæg – lidt brownie-agtig..
      Hilsen Pia 🙂

Skriv et svar