Bløde pølsehorn med ristede løg

Bloede poelsehorn med ristede loeg

Lækre bløde pølsehorn, her med et lille twist af ristede løg tilsat dejen.

Vores 3 drenge elsker variation i madpakken og jeg er stor tilhænger af, at det skal være nemt i hverdagen. Så i weekenden bager ofte lidt forskelligt til fryseren. I dag er det blevet til disse skønne, bløde pølsehorn med ristede løg.

Jeg har her brugt kyllingepølser, men du vælger helt selv hvilke pølser du ønsker at bruge.

Sådan laver jeg bløde pølsehorn med ristede løg

Rør gæren ud i den lune vand og tilsæt æg og sukker. Dernæst tilsætter jeg smør og salt. Det er en fordel at smørret er blødt når du rører det i. Melet tilsættes lidt ad gangen. De 700 g er vejledene, da der er forskel på mel. Dejen må godt være lidt klistret, når du sætter den til hævning, så pas på ikke at komme for meget mel i.

Når melet er tilsat tilsætter jeg de ristede løg og ælter dejen i min. 10 min. Det lyder af meget, men det gør at glutenen i melet udvikler sig og samler dejen. Jeg rører min dej på min køkkenmaskine, men du kan også sagtens gøre det i hånden.

Jeg lader dejen hvile på køkkenbordet under en opklippet frysepose. Jeg vælger fryseposen frem for viskestykket, da fryseposen er med til at holde fugten i dejen.

Når dejen har hævet i 45 min. deler jeg den i to med min dejskærer, som er en trofast følgesvend, når jeg bager brød.

De to stykker dej ruller jeg ud med min yndlings bagerulle, 30 cm i diameter. Hver cirkel deles i 10 stykker, som når du skærer en lagkage ud.

På hver stykke lægger jeg en smule ketchup og ruller dejen sammen om pølsen.

De nu rullede pølsehorn hviler yderligere i 30 min. inden de pensles med sammenpisket æg.

Bagetiden er ca. 15 ved 200 grader C (almindelig ovnvarme)

Gode produkter til bløde pølsehorn med ristede løg

Ingredienser i bløde pølsehorn med ristede løg

  • 3 dl vand
  • 50 g gær
  • 2 æg
  • 2 tsk sukker
  • 150 g smør
  • 2 tsk salt
  • 700 g mel
  • 50 g ristede løg
  • Ketchup
  • 10 kyllingepølser eller anden pølse efter smag
  • Æg til pensling

Hvordan laver man bløde pølsehorn med ristede løg?

  1. Rør gæren ud i det lune vand
  2. Tilsæt sukker og æg
  3. Tilføj smør og salt
  4. Tilsæt melet lidt ad gangen
  5. Tilsæt de ristede løg og ælt dejen i min 10 min – En fordel at gøre det i en maskine
  6. Dejen skal være blød og klistre lidt
  7. Lad dejen hæve tildækket i 45 min
  8. Del dejen i 2 og rul ud
  9. Del hver cirkel i 10 stykker – ligesom når du skærer en lagkage ud
  10. Kom en smule ketchup på hvert stykke
  11. Læg din pølser på og rul sammen
  12. Læg dine pølsehorn på en beklædt bageplade
  13. Lad dem hvile i yderligere 30 min
  14. Pensl med sammenpisket æg
  15. Bages ved 200 grader i ca 15 min

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Mit yndlings bageudstyr

Her har jeg samlet nogle de produkter, som jeg ikke selv kan leve uden – Håber det kan give dig lidt inspiration.

En kommentar til “Bløde pølsehorn med ristede løg

  1. Lisa Jeppesen siger:

    Hej Nyborg Room
    Har netop købt 6 stk cream horn, men har I ikke en opskrift på selve hornene. De ser rigtig lækre ud på omslaget af indpakningen
    Venlig hilsen
    Lisa

Skriv et svar