Amerikanske brunch pandekager

Amerikanske brunch pandekager

Amerikanske brunch pandekager – Uha, de vækker jubel hos alle i familien – store som små. De er nemmere at lave end almindelige pandekager, også selv om du ikke har en blinispande… Server med sirup og hakkede mandler.

Jeg plejer at lave Amerikanske brunch pandekager i en shaker. På den måde kan jeg hurtigt og præcist dosere dejen på panden.

Gode produkter til Amerikanske brunch pandekager

Ingredienser i Amerikanske brunch pandekager

  • 5 dl mælk
  • 275 g mel
  • 3 tsk bagepulver
  • 3 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 3 æg
  • 4 spsk smeltet smør
  • smør til bagning

Hvordan laver man Amerikanske brunch pandekager?

  1. Pisk mælk og mel jævnt
  2. Tilsæt bagepulver, sukker, salt, æg, og smeltet smør
  3. Pisk eller shake til det er en jævn masse – Den er tykkere end alm. pandekagedej.
  4. Pandekagerne bages på en blinispande eller alm. pande ved jævn varme i lidt smør
  5. Brug ca. ½ dl dej til hver pandekage
  6. Server med sirup og hakkede mandler

Her på Nyborgs Room “gemmer” jeg alle mine opskrifter – og du vil også her på siden finde min web-shop med bageudstyr. Lad mig endelig vide, hvis du leder forgæves efter noget – Brug menuen og udforsk gerne Nyborgs Room.

Rigtig god bagelyst – Hilsen Pia 🙂

Skønne 3D silikoneforme fra Silikomart

HER finder du de smukke 3D silikoneforme fra Silikomart. Formene tåler temperaturer fra -60°C op til +230°C. Så du kan bage i dem, lave smukke islagkager og du kan lave de berømte moussekage med glaze eller velvet chokoladespray

Skriv et svar